Strafferet

Advokatfirmaet yder juridisk bistand under straffesager, både som beskikket og som privat antaget forsvarer.

Vi har i mere end 35 år arbejdet som forsvarer i mange forskellige typer straffesager, både alvorlige og mindre alvorlige sager, og altid med stor arbejdsevne og engagement. Vi har repræsentet tiltalte både ved kriminalretten, ved Landsretterne, såvel som i Højesteret.

Kontakt gerne advokat Michael Kauffmann på telefon 33159315 eller pr. e-mail: advokat@kauffmann.dk eller michael@kauffmann.dk
































Advokat Michael Kauffmann, beskikket for xx

Dato for 13Sep2001 17:20 udgivelse Dato for afsagt 22. ianuar 2001 dom! kendelse/ afgørel se/ styresig na I SKM-nummer SKM2001.352.øLR Myndighed østre Landsret Sagsnummer 22. afdeling, S-3193-00 Dokument type Dom Overordnede Straf emner Overemner- SKAT internt em n er Emneord Skattesvig, momssvig, mangelfuld regnskabsoflæggelse, restaurationsvirksomhed Resumé T, der drev restaurationsvirksomhed, var tiltalt for overtrædelse af skaffelovgivningen med forsæt til at unddrage det offentlige skatter ved at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgerelsen for 1994 og 1995 at reagere på den of de kommunale skatfemyndigheder for lavt ansatte indtægt for de nævnte Or, for hvilke T ikke havde indsendt selvangivelser, og hvor indtægten for 1994 var skønsmæssigt ansat til 300.000 kr., men skulle have været 758.643 Icr., og for 1995 var skønsmæssig ansat til 40 0.000 kr, men skulle have været 1.137.143 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 635.436 kr. i skatter. T var tillige tiltalt for overtrædelse of momslovgivningen med forsæt til at unddrage det offentlige afgift ved at have afgivet urigtige oplysninger om omsætningen i sin virksomhed, hvorved salgsmomsen var for lidt angivet med 137.000 kr. for 1994, 157.985 kr. for 1995, 106.312 kr. for 1996 og 25.749 kr. i første kvartal 1997, i alt 427.546 kr. Efter bevisførelsen for landsretten herunder bla. vidneafhøringen om ekspeditionen og udsendelsesproceduren vedrørende årsopgørelserne fandt landsretten i modsætning til byreffen T skyldig i den reiste tiltalte vedrørende skatteforholdet, og den fandt ogsâ efter bevisførelsen for landsretten T skyldig efter anklageskriffet vedrørende momsforholdet. T blev straffet med en ubetinget fængselsstraf pO 6 måneder og en tillægsbøde på 1.050.000 kr. Reference(r) Momsloven § 81, stk. 3, f. stk. 1 Skattekontrolloven § 16, stk. 3, (f. stk. 1, nr. 1, Straffeloven § 50, stk. 2 østre Landsrets dorn af 22. anuar 2001, 22. afdeling, S-3193-00 Afsagt of andsretsdornmerne: Black, Hedegaard Madsen og Benedikte Tegldal Parter: Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael von Kauffmonn e.o.) Slagelse Byrets dorn of 30. august 2000 , SS 590/00 Denne sag er behandlet med domsmænd Anklageskrift 15. moI 2000 er modtaget den 16. mai 2000, og er berigtiget under domsforhandlingen. T er tiltalt for overtrædelse of Skaffekontrollovens § 16, stk. 3, If. stk. 1 ved med forsæt til skaffeunddragelse at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen of årsopgørelsen for 1994 og 1995 at reagere på for lavt ansat indtægt, der of ... Kommune var skønsmæssigt ansat, idet tiltalte ikke selv havde indsendt selvangivelser, for 1994 var indtægten skønsmæssigt skønnet til kr. 300.000,- men skulle have været kr. 758.643,- og i 1995 var den skønnet fil kr. 400.000,- men skulle have været Icr. 1.137.143,-, hvorved det offentlige blev unddraget skaffebetaling med kr. 635.436-. 2. Momslovens § 81, stk. 3, f. stk. 1, nr. i ved med forsæt til mornsunddragelse at have afgivet urigtige oplysning om omsætningen i sin restauration ..., hvorved saigsmomsen var for lidt angivet med kr. 137.000,- for 1994, kr. 157.985,-for 1995, kr. 106.31 2,- for 1996 og kr. 25.749,-i første kvartal 1997,1 alt kr. 427.546,-. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frìhedsstraf samt om tillægsbøde i medfør of straffelovens § 50, stk. 2 på ikke under 1.050.000,- kr. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring of tiltalte og vidneforklaring af HA, og Told- og Skatteregionen. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Der har været fremlagt diverse bilag fra skatte- og afgiftsmyndighederne. Det fremgår heraf bla., at årsopgørelser nr. 1 for 1994 og 1995 -som følge of manglende selvangivelser -med takserede virksomhedsoverskud skulle være udskrevet 9.10.1995 og 2.12.1996. Tiltaltes erhvervsmæssige omsætning er skønsmæssigt forhølet med 550.000 kr. og 631.940 kr. i forhold til det takserede for henholdsvis 1994 og 1995, hvorefter overskuddet cf virksomheden udgør de i anklageskriftet nævnte beløb. De 550.000 kr. og 631.940 kr, svarer til konstaterede afstemninqsdifferencer mellem tiltaltes bogføring og kassekrediffen. Som begrundelse for de skønsmæsige ansættelser henvises til ufyldestgørende regnskabsgrundlag, konstaterede uregelmæssigheder og afvigelser, herunder den lave bruttoavonce. Afgørelserne er ikke påklaget of tiltalte. For 1996 blev der ikke konstateret nogen skatteansvorspôdrogende difference i forhold til def tokserede virksomhedsoverskud. Momsforhølelserne for 1994, 1995, 1996 og 1. kvartal 1997 er beregnet som 25 % af den udeholdte omsætning. Afgørelserne er ikke påklaget af tiltalte. Der har under sagen været udarbeldef personundersøgelse. Heri anføres det bl.a., at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom, herunder til at udføre samfundstjeneste. Rettens bemærkningj Ad forhold 1. Tiltalte har forklaret, at han ikke har modtaget årsopgørelser for 1994 og 1995 med de foretagne toksotianer. Af oplysningerne i sagen fremgår det kun, at disse årsopgerelser (nr. 1) skulle være udskrevet henholdsvis 9.10.1995 og 2.12.1996, men ikke hvornår og til hvilken adresse de er udsendt, og hvem der har gIort det. I mangel of nærmere og mere sikre oplysninger på disse i relation til skattelcontrolloven afgørende punkter findes det ikke i så alvorlig sag bevist alene med henvisning til myndighedernes normale udsendelsesprocedure og så lang tid efter, at årsopgørelserne er kommet frem til tiltalte, og han dermed skulle have tilsidesat sin pligt til at underrette skattemyndighederne om de for lave ansættelser. Efter det anførte frifindes tiltalte derfor i dette forhold. Ad forhold 2. Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes mangelfulde regnskabsmateniale og de konstaterede uregelmæssigheder lægges det til grund, at myndighederne har været berettiget til at forhøle momstilsvaret med de i anklageskriftet anførte beløb, der ikke er påklaget of tiltalte. Som følge heraf findes tiltalte forsætligt at hove opgivet urigtige oplysninger om sin omsætning for at unddrage statskassen afgift og er dermed skyldig i overtrædelse of momslovens § 81, stk. 3, If. stk. 1, nr. i. Ingen del of kravene kan, som det er gjort gældende of forsvareren, anses for forældede, idet momsunddragelserne er ensartede og udøvet kontinuerligt, hvorfor de må betragtes som en helhed, Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 425,000 kr, med forvandlingsstrof of hæfte i 60 dage, if. momslovens § 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 50, stk. 2. Under hensyn til sagens karakter og omfang samt tiltaltes gode personlige forhold findes en betinget dorn med vilkår om somfundstjeneste som nedenfor bestemt at kunne finde anvendelse, If. straffelovens § 62, f. § 56, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel 3 måneder. Fuldbyrdelsen of straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse of at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden og at tiltalte udfører samfundstjenste i 60 timer indenfor en længstetid på 6 måneder, i hvilken periode tiltalte undergives tilsyn of Kriminalforsorgen. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr. Forvandlingsstroffen for tillægsbeden er hæfte i 60 dage. Sagens omkostninger, herunder salæret p6 23.000 kr. med tillæg of 25 % moms til den beskikkede forsvarer, advokat Michael V. Kauffmann, skal betales of tiltalte og statskassen hver med halvdelen. østre Landsrets dorn af 22. januar 2001, 22. afdeling, S-31 93-00 Slagelse Rets dorn of 30. august 2000 (55 590/00) er anket of anklagemyndigheden til domfældelse efter onklageskriftet således som det i forhold 2 er berigtiget under domsforhandlingen, samt til skærpelse. T har ariket med påstand om frifindelse. Der er i landsretten afgivet forklaring of tiltalte og vidnet AH., der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten. Forkiaringerne fremgår of retsbogen. Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring of vidnerne BH. og T.l. Forkiaringerne fremgår of retsbogen. Ad forhold 1 Efter bevisførelsen for landsretten, hvorunder vidnerne B.H. og TI. detalleret har forklaret og redegiort for ... Kommunes ekspedition og udsendelsesprocedure vedrørende årsopgørelserne for 1994 og 1995, finder landsretten det godtgjort, at de omhandlede årsopgørelser er afsendt henholdsvis den 30. oktober 1995 og den 16. december 1996, og umiddelbart efterfølgende modtaget of tiltalte på adressen ........ Landsretten har herved tillige henset til, at der ikke er oplyst omstændigheder, der giver anledning til begrundet tvivl om, at opgørelserne er afsendt i overensstemmelse med den tilrettelagte forseridelsesprocedure sammenholdt med, at det efter vidneforklaringerne kan lægges til grund, at kommunen ikke har modtaget returpost fra tiltalte, der først under byretssagen er fremkommet med den indsigelse, at han ikke skulle have modtaget årsopgørelserne, herunder de tidligere fremsendte foreløbige ansættelsesforslag for årene 1994 og 1995. Henset til tiltaltes egen forklaring og til de foreliggende oplysninger om den særdeles utilstrækkelige og mangelfulde bogføring, der har vist store uoverensstemmelser med kasserullerne og som har strakt sig over en forholdsvis lang periode, finder landsretten det bevist -efter den skete bevisførelse - at tiltalte forsætligt har gjort sig skyldig i skatteunddragelse for årene 1994 og 1995. Landsretten finder, at kommunen efter de foreliggende oplysninger om de regnskabsrnæssige bilag og det i øvrigt foreliggende dokurnentotionsmoteriale har været berettiget fil at foretage den rent faktiske skalteonsættelse. Tiltalte, der i øvrigt ikke har fundet grundlag for at påklage ansæffelserne, har ikke bestridt beregningsmetoden og de opgjorte toi. På den angivne baggrund findes tiltalte herefter skyldig i anklageskriftets forhold 1, hvorved bemærkes, at det ikke for skyldsspørgsmålets afgørelse kan tillægges betydning, at 1994 årsopgørelsen ikke indeholder oplysninger om eventuel strafsan ktion. Ad forhold 2 Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at tiltalte af de i dommen anførte grunde er skyldig efter anklogeskriftel. Efter lovovertrædelsernes karakter er der ikke grundlag for at anse nogen of forholdene for forældede. Straffen findes, henset til navnlig omfanget of de begåede lovovertrædelser, passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 måneder. Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke på vilkår om samfundstieneste. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.050.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage. Thi kendes for ret: Tiltalte T straffes med fængsel 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.050.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.


Senere ændringer til afgørelsen
j GÆLDENDE j
Redaktionel note
(* 2) Offentliggjort Arbejdsretligt Tidsskrift 1988, side 85
DOM nr 3039 af 19/12/1988 Beskæftigelsesministeriet
Yderligere oplysninger >
Resume
Ved en arbejdsretsdom isag j0.955 5128. januar1987 var det lastslået, at en virksomheds hjemsendelse alarbejdere var overenskomststridig og
bodspådraende. Spørgsmålet om betaiingafløn til arbejdere varhenvist tilsædvanlig fagretilg behandling. Ved en faglig voldgiftskendelse blev det
fastslået, at virksomhedens væg]rig imod at betale kin for den daghjemsendelsen havde fundetsted, havde været uberettiget, bortset fra et tidsrum fra
kl. io.ig til kl. ii.os hvor arbejderne havde holdt fagligt møde.
Under en flyarbejdsretssag var der nedlagtpåstand om bod foi' virksomhedensløntilbageholdelse.
Udtalt, at en imderkendelse afen parts handlemåde ved faglig voldgift ikke isig selv er ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skai være
bodspådragende. Med henvisning til voldgiftskcndelsens bemærkning om, at det varsærligt klart, at virksomheden lirke kunne unddrage sig betaling
forså vidt angår tiden indtil det faglige møde, fandtes bod dog] dette tilfælde at være forskyldt. Boden fastsat til 15.000 Icr.
Bod 231 Overenskomstbrud og bod pålagt0Faglig voldg1ft0(' i)( 2) Bod pålagt
arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i
forbindelse med en overenskomststridig
hjemsendelse0 Landsorganisationen j
Danmark for Dansk Typograf-Forbund
(konsulent Morten Ulrich) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Danske Daghiades
Forenings Forhandlingsorganisation for
Fyens Stiftstidende (advokat Michael y0
]auffmann)0 Dommere: Bæhring, Agnete
Halmind, Kill (retsformand), Alibæk Petersen,
Strube, Sven E Thomsen og Westergaard0
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagbiades
Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende for Arbejdsretten med påstand om, at det pålægges Fyens Stiftstidende at betale en efter
rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund for brud på gældende overenskomst.
De indkiagede har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar 1987 sag nr. 10.955 mellem de santme parler fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt
ved den . april 1985 at have hjemsendt de ansatte typograf'er og idømtes herfor en bod på 5e.ooo kr. til Dansk Typograf-Forbund. i overensstemmelse
med forbundets påstand blev spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer henskudt til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.
For tiden efter den 2. april 1985 er betalingsspørgsmålet blevet løst. Derimod opstod der uoverensstemmelse om, hvorvidt der tilkom de hjemsendte
typografer løn for den 2. april 1985. Ved et fællesmøde den 25. maj 1987 enedes parterne om at lade denne uoverensstemmelse afgøre ved faglig voldgift.
Fra lønmodtagerside forbeholdt man sig efterfølgende at indbringe spørgsmålet om bodsansvar for Arbejdsretten.
Ved en opmandskendelse af . juli 1987 blev Danslce Dagbiades Forenings Forhandlingsorganisation l'or Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at
det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummet frakl; 10.15 til kl. 11.05. 1 kendelsen hedder det bla.:
»Mandag den i. april 1985 nedlagde Dansk Typograf-Forbunds medlemmer på Fyens Stiftstidende arbejdet i protest mod gennemførelsen aflov nr. 123
af 31. marts 19850m fornyelse og forlængelse afkollektive overenskomster og aftaler m.v. Dansk Typograf-Forbund har i anden forbindelse erkendt, at
denne arbejdsnedlæggelse var overenskomststridig.
Mandag aften var der efter det oplyste uroligheder i Odense som ['01go al' lovens gennemførelse, og tirsdag formiddag drøftede det typografiske
personale på Fyens Stiftstidendes sætteri, hvorledes man skulle forholde sig til de begivenheder ude i byen, som fortsat fandt sted som følge af
arbejdsmarkedssituationen. Kl. ie.i gik typografei-ne til fagligt møde, men arbejdet blev genoptaget kl. n.og. Kl. 14 blev de hjemsendt som følge af, at
tirsdagsavisen il<ke var gjort færdig til trykning.
Ved Arbejdsretlens dorn afz8. januar 1987 blev hjemsendelsen erldæret overenskomststridig, og Fyens Stiftstidende blev tilpligiet at betale en bod på
50.000 Icr. til Dansk Typograf-Forbund. Spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer blev henskudt til afgørelse ad fagretlig vej.
Dansk Typograf-Forbund har principalt påstået Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Sti i'tstidende tilpligtet at anerkende,
at det er uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, når der ses bort fra tidsrummet ie.i5-ii.05. Subsidiært har forbundet påstået, at det er
uberettiget at foretage løntræk for tidsrummet frem til Id. io.15.
Danske Dagblade» Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende har påstået frifindelse.
Om begivenhedsforløbet tirsdag den 2. april 1985 er der afgivet forklaring af fællestillidsmand i sætteriet Poul Rasmussen og af'teknisk direktør
Carsten østerbye.
Poul Rasmussen har forklaret, at man på mødet besluttede, at man ikke ville være med til at fremstille tirsdagsavisen. Dette meddelte man ledelsen, men man fik fortsat uddelt tekst også til tirsdagsavisen. Noget al det kunne jo imidlertid bruges til onsdagsavisen. Det er praksis på bladet, at man
holder frokost »efter avis«, og det kan man sjældent nå før kl. 12. Den pågældende dag holdt man imidlertid frokostpause kl. 12-12.30, og efter pausen
gav man på fly overfaktoren klar besked om, at tirsdagsavisen ikke ville blive produceret.
Carsten østerbye har forklaret, at tirsdagsavisen var den første, der udkom, i ia dage. Der havde været voldsomme uroligheder i Odense mandag aften,
og ledelsen satte derfor meget ind p5. at få tirsdagsavisen ud. Kl. i4 manglede man mellem et kvarter og en halv times arbejde i aL få avisen klargjort til
trykniig. Ca kl. 12.30 havde han fra trykkeriet, derligger godt 3 km fra sætteriet, raet en melding om, at tirsclagsavisen ikke ville blive trykt. Trykkerne
havde dike deltaget i forrniddagsmødet på sætteriet, men havde selv holdt møde ved middagstid. Det er rigtigt, at nogle af annoncerne fra
tirsdagsavisen nok også kunne bruges om onsdagen, og det samme var formentlig gældende for en del andet materiale.
Dansk Typograf-Forbund har gjort gældende, at det under alle omstændigheder må være klart, at der skal betales løn for tiden indtil kl. io.i, idet der i
dette tidsrum er arbejdet ganske normalt. Efter afslutningen al' det faglige møde gjorde typograferne det klart for ledelsen, at man ikke ville producere
tirsdagsavisen, men i øvrigt ville arbejde normalt, og ledelsen valgte at lade personalet fortsætte med at arbejde indifi sædvanlig arbejdstids ophør. Det
må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at en del af det udførte arbejde også ville have været anvendeligt i nnsdagsavisen, og man kunne i øvrigt blot
have pålagt typograferne at producere onsdagsavisen, hvis man ikke ville hjemsende dem umiddelbart efter kl. n.i. Det er ledelsens ansvar, at roan
fortsat insisterede på, at tirsdagsavisen skulle produceres.
Danske Dagblades Fnrenings Forhandhingsorganisation for Fyens Stiftstidende har anført, at arbejdsgiverens ledetsesret er krænket, idet nægtelsen af
at ville producere tirsdagsavisen må sidestilles med en arbejdsnedlæggelse. Det må forekomme urimeligt, hvis typograferne skal have løn for den
pågældende dag -bortset fra det faglige møde - idet de er nærmest til at bære risikoen for, at de nægtede at producere tirsdagsavisen.
Da der ikke er opnået flertal blandt de al' parterne valgte voldgiftsmænd, træffes afgørelsen al' opmanden, der udtaler:
Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar 1987 blev det antaget, at hjemsendelsen aftypograferne måtte betragtes som en reaktion mod deres adfærd med
hensyn til produktion al' tirsdagsavisen. Det blev ikke anset for bevist, at hjemsendelsen, som virksomheden havde hævdet under arbejdsretssagen, var
begrundet i, at det al' drifts- og produktionsmæssige grunde ikke var muligt at få produceret onsdagsavisen og påskeavisen.
Efter bevisførelsen i denne sag må det lægges til grund, at virksomhedens ledelse efter afslutningen af det faglige møde i sætteriet kl. ii.og og påny kl.
12.30 blev gjort bekendt med, at typograferne nægtede at fremstille tirsdagsavisen. Ledelsen kunne da have hjemsendt lypograferne for resten al'
arbejdsdagen, men valgte at lade dem blive på arbejdspladsen indtil den normale arbejdstid sluttede i sætteriet kl. 14. Når hertil kommer, at det må.
anses for godtgjort, at en del af del arbejde, der blev udført med den ikke færdiggjorte tirsdagsavis, ville have været anvendeligt i onsdagsavisen, findes
virksomhedens ledelse ikke at kunne unddrage sig betaling foi' de timer, hvor typograferne arbejdede den pågældende dag. Dette er særlig klart for så
vidt angår tiden indtil kl. 10.15, men må også gælde tiden efter det faglige mødes afslutning kl. ii.o5, idet ledelsen til trods Ihr typografernes
tilkendegivelse beholdt dem på arbejdspladsen og kunne have anvendt dem til opgaver, de var villige til at udføre.
Som følge af det anførte tages klagernes principale påstand til følge.
Med henvisning til, at det ved kendelsen er fastslået, at Fyens Stiftstidende har handlet overenskomststridigt ved uberettiget at have tilbageholdt løn foi'
den 2. april 1985, og til, at der ikke har foreligget en lcvalificeret fortolkningsmæssig tvivl om indidagedes forpligtelse til at betale løn, har klageme
herefter ved klageskrift afio. september 1987 indbragt sagen for Arbejdsretten til afgørelse af den nedlagte bodspåstand.
For Arbejdsretten har teknisk direktør Carsten østerbye forklaret, at det var ledelsens indtryk, at typograferne i sætteriet arbejdede på skrømt hele
dagen den 2. april 1985, når man ilc.ke ville lave tirsdagsudgaven. Man anså sig derfor berettiget til at trække typograferne i løn for denne dag. Det
drejede sig for typograferne i sætteriet om en samlet lønsum på ca. 25.000 kr.
Kiagerne har til støtte for påstanden anført, atArbejdsrettens dom af 28. januar 1987 alene angik spørgsmålet, om Fyens Stiftstidende havde handlet
ovei'enskomststridigl ved at hjemsende Lypograferne ved arbejdstids ophør den 2. april 1985 kl. og om virksomheden i den anledning havde
forskyldt bod. Spørgsmålet, om det var berettiget eller uberettiget at trække typograferne i løn for den 2. april 1985, blev der derimod ikke taget stilling
til ved dommen, dej' alene henskød spørgsmålet om opgørelsen af den betaling, typograferne havde krav på under den uberettigode hjemsendelse, til
afgørelse afsædvanlig fagretlig vej. Dommen har således ikke taget stilling til det hodsansvar, som gores gældende under denne sag.
Klagerne har videre anført, at opmandskendelsen af 7. juli 1987 utvetydigt fastslog, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april
1985, bortset fra tidsi'ummmet fra Id. ie.ig til kl. n.o. Ved kendelsen er det således slået fast, at Fyens Stiftstidende har begået overenskomstbrud ved
ikke at ville betale typograferne løn for disse timer, hvor de var til stede på arbejdspladsen og udførte arbejde, som kunne indgå i fremstillingen af
onsdagsavisen. Dette overenskomstbrud må være bodspådragende. For så vidt angår tidsrummet indtil kl. 10.15, må dette resultat være utvivlsomt. Men
det samme må gælde tidsrummet fra kl. 11.05 til arbejdstids ophør kl. i,idet man fra ledelsens side valgte at lade typograferne blive på arbejdspladsen,
uanset at de havde tilkendegivet, at de ikke ville arbejde med stoffet til tirsdagsavisen. Under disse omstændigheder får det uberettigede Iøntræk
karakter af en efterfølgende straffeaktion over for typograferne. Der blev også i dette tidsrum udført arbejde, som kunne være brugt senere, og som det
derfor var åbenbart, at der skulle betales løn for. Der er ikke godtgjort formildende omstændigheder. Boden må derfor udmåles under hensyntagen til,
at den lønum, virksomheden ville unddrage typografèrne i sætteriet, androg omkring a.ooo kv.
De indkiagede har anført, at Fyens Stiftstidende ved Arbejdsretlens dom afz8. januar 1987 er idørnl bod for del samme forhold, soin under denne sag er
indbragt for rotten med påstand om bod. Allerede som følge heraf må virksomheden l'rifindes, da det følger såvel al' retsplejelovens regler om
genoptagelse som af almindelige processuelle grundsætninger, at det er udelukket at føre retssag om samme reisforhold lu gange, medmindre der
foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.
De indkiagede har videre anført, at virksomheden handlede i god tro og ikke gjorde sig skyldig i nogen bevidst overtrædelse af overenskomsten, da man
foretog løntræk for den 2. april 1985. Denne dag forsøgte man til det sidste at få tirsdagsavisen ud, men målte konstatere, at det ildce lod sig gore på
grund aftypografernes vægring ved at arbejde med tirsdagsudgaven. Det arbejde, der blev udfrt, var værdiløst for virksomheden, og den manglende
tirsdagsavis kom til at koste bladet ca. i mio. icr. Under disse omstændigheder kan det ikke bebrejdes virksomheden -der efter arbejdsretlig praksis kun
er forpligtet til at betale løn for brugbart arbejde - at man foretog løntræk som sket. Der er i hvert fald hverken sket bevidst tilsidesættelse al'
overenskomsten eller handlet groft uagtsomt, hvilket må være forudsætningen for, at der kan pålægges virksomheden bod.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar1987 i sag nr. 10.955 mellem parterne i nærværende sag fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet
overenskomststridigt ved den 2. april 1985 ved normal arbejdstids ophør Id. 14 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes for dette
overenskomstbrud en bod på 50.000 icr. ifi Dansk Typograf-Forbund. i modsætning hertil vedrører bodspåstanden i nærværende sag det forhold, at det
ved en faglig voldgift er fastslået, at det var uberettiget al' Fyens Stiftstidende at foretage løntræk for den 2. april .1985, bortset fra tidsrummet fra kl.
10.15 til kl. ii.o5, d.v.s. for en tid, der lå forud for hjemsendelsen. Som anferi al' Idagerne har den tidligere dorn således ikke taget stilling til det
bodsansvar, der gøres gældende under den foreliggende sag. De inidkiagedes påstand om frifindelse med henvisning til, at det som almindelig regel er
udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, kan derfor ikke tages til folge.
Efter det resultat, som opinanden under den faglige voldgift nåede til, må det lægges til grund, at Fyens Stiftstidende handlede overenskomststridigt
ved at trække typograferne i løn for den a. april 1985. En sådan underkendelse ved en faglig voldgift af en parts handlernåde er imidlertid ikke i sig selv
ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skal være bodspâdragende. Afgørende i så henseende er efter arbejdsretlig praksis, om
vedkommende part må antages at have været Idar over, at den handlede overenskomststridigt, eller dog må antages at have udvist en sådan
uagtsomhed, at et bodsansvar må skønnes al være en rimelig reaktion på nverenskomstbruddet.
Ved opmandslcendelsen er lagt til grund, at Fyens Stiftstidendes ledelse kunne have hjemsendt typograferne tidligere end sket den pågældende dag, men valgte at lade dem blive indtil normai arbejdstids ophø.r Id. 14, og at en del af det udførte arbejde ville have været anvendeligt i avisen den følgende
dag. Med henvisning hertil udtaler oprnanden, at ledelsen ikke lcunne unddrage sig betaling for de timer, hvori lypogralbrne arbejdede den pågældende
dag, og at dette er særlig klart for så vidt angårtiden indtil det faglige møde kl. io.i, men også må gælde tiden efter mødets afslutning kl. n.o.
På denne baggrund finder Arbejdsretten, at i hvert fald underkendelsen ved den faglige voldgift al' løntrældcet Ihr de timer forud for det faglige mødes
begyndelse Ici. 10.15, i hvilke der blev arbejdet normalt, må bevirke, at boder l'orskyldL Efter det foreliggende findes boden. at burde fastsættes til 15.000
kv.
T h i Ic e n d e s fo r r e t:
Til Dansk Typograf-Forbund skal Fyens Stiftstidende betale en bod på 15.000 kr.
De indklagede skai betale sagens omkostninger, 2.ooo Icr., til Arbejdsretten.
Officielle noter
(*i) Henvisninger: PerJacobsen s.442, s.488 og s.626, note 95, Knud Illum s.316, K 87.285 K.86.127, K.lo.955 (A :1987, s.58).
Ii
Retsinformatiori.dk er indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver Vælg site adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Der er ogsa adgang til
Folketingets dokumenter og beretninger fra Folketingets Ombudsmand.
På retsinformation.dk anvendes der ikke cookies.
Om Retsinformation Kontakt FAQ Om EU API Illgllghedserldæring
r.: Y,J: ,,..T .
I.',

 

stoet-knaek-cancer
© 2020 Kauffmann.dk