Strafferet mm
Advokatfirmaet yder juridisk bistand under straffesager, både som beskikket og som privat antaget forsvarer.Vi har i mere end 35 år arbejdet som forsvarer i mange forskellige typer straffesager, både alvorlige og mindre alvorlige sager, og altid med stor arbejdsevne og engagement. Vi har repræsentet tiltalte både ved kriminalretten, ved Landsretterne, såvel som i Højesteret.
Kontakt gerne advokat Michael von Kauffmann på telefon 33159315 eller pr. e-mail: advokat@kauffmann.dk eller michael@kauffmann.dk
Advokat Michael von Kauffmann, beskikket for xx
Dato for 13Sep2001 17:20 udgivelse Dato for afsagt 22. ianuar 2001 dom! kendelse/ afgørel se/ styresig na I SKM-nummer SKM2001.352.øLR Myndighed østre Landsret Sagsnummer 22. afdeling, S-3193-00 Dokument type Dom Overordnede Straf emner Overemner- SKAT internt em n er Emneord Skattesvig, momssvig, mangelfuld regnskabsoflæggelse, restaurationsvirksomhed Resumé T, der drev restaurationsvirksomhed, var tiltalt for overtrædelse af skaffelovgivningen med forsæt til at unddrage det offentlige skatter ved at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgerelsen for 1994 og 1995 at reagere på den of de kommunale skatfemyndigheder for lavt ansatte indtægt for de nævnte Or, for hvilke T ikke havde indsendt selvangivelser, og hvor indtægten for 1994 var skønsmæssigt ansat til 300.000 kr., men skulle have været 758.643 Icr., og for 1995 var skønsmæssig ansat til 40 0.000 kr, men skulle have været 1.137.143 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 635.436 kr. i skatter. T var tillige tiltalt for overtrædelse of momslovgivningen med forsæt til at unddrage det offentlige afgift ved at have afgivet urigtige oplysninger om omsætningen i sin virksomhed, hvorved salgsmomsen var for lidt angivet med 137.000 kr. for 1994, 157.985 kr. for 1995, 106.312 kr. for 1996 og 25.749 kr. i første kvartal 1997, i alt 427.546 kr. Efter bevisførelsen for landsretten herunder bla. vidneafhøringen om ekspeditionen og udsendelsesproceduren vedrørende årsopgørelserne fandt landsretten i modsætning til byreffen T skyldig i den reiste tiltalte vedrørende skatteforholdet, og den fandt ogsâ efter bevisførelsen for landsretten T skyldig efter anklageskriffet vedrørende momsforholdet. T blev straffet med en ubetinget fængselsstraf pO 6 måneder og en tillægsbøde på 1.050.000 kr. Reference(r) Momsloven § 81, stk. 3, f. stk. 1 Skattekontrolloven § 16, stk. 3, (f. stk. 1, nr. 1, Straffeloven § 50, stk. 2 østre Landsrets dorn af 22. anuar 2001, 22. afdeling, S-3193-00 Afsagt of andsretsdornmerne: Black, Hedegaard Madsen og Benedikte Tegldal Parter: Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael von Kauffmonn e.o.) Slagelse Byrets dorn of 30. august 2000 , SS 590/00 Denne sag er behandlet med domsmænd Anklageskrift 15. moI 2000 er modtaget den 16. mai 2000, og er berigtiget under domsforhandlingen. T er tiltalt for overtrædelse of Skaffekontrollovens § 16, stk. 3, If. stk. 1 ved med forsæt til skaffeunddragelse at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen of årsopgørelsen for 1994 og 1995 at reagere på for lavt ansat indtægt, der of ... Kommune var skønsmæssigt ansat, idet tiltalte ikke selv havde indsendt selvangivelser, for 1994 var indtægten skønsmæssigt skønnet til kr. 300.000,- men skulle have været kr. 758.643,- og i 1995 var den skønnet fil kr. 400.000,- men skulle have været Icr. 1.137.143,-, hvorved det offentlige blev unddraget skaffebetaling med kr. 635.436-. 2. Momslovens § 81, stk. 3, f. stk. 1, nr. i ved med forsæt til mornsunddragelse at have afgivet urigtige oplysning om omsætningen i sin restauration ..., hvorved saigsmomsen var for lidt angivet med kr. 137.000,- for 1994, kr. 157.985,-for 1995, kr. 106.31 2,- for 1996 og kr. 25.749,-i første kvartal 1997,1 alt kr. 427.546,-. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frìhedsstraf samt om tillægsbøde i medfør of straffelovens § 50, stk. 2 på ikke under 1.050.000,- kr. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring of tiltalte og vidneforklaring af HA, og Told- og Skatteregionen. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Der har været fremlagt diverse bilag fra skatte- og afgiftsmyndighederne. Det fremgår heraf bla., at årsopgørelser nr. 1 for 1994 og 1995 -som følge of manglende selvangivelser -med takserede virksomhedsoverskud skulle være udskrevet 9.10.1995 og 2.12.1996. Tiltaltes erhvervsmæssige omsætning er skønsmæssigt forhølet med 550.000 kr. og 631.940 kr. i forhold til det takserede for henholdsvis 1994 og 1995, hvorefter overskuddet cf virksomheden udgør de i anklageskriftet nævnte beløb. De 550.000 kr. og 631.940 kr, svarer til konstaterede afstemninqsdifferencer mellem tiltaltes bogføring og kassekrediffen. Som begrundelse for de skønsmæsige ansættelser henvises til ufyldestgørende regnskabsgrundlag, konstaterede uregelmæssigheder og afvigelser, herunder den lave bruttoavonce. Afgørelserne er ikke påklaget of tiltalte. For 1996 blev der ikke konstateret nogen skatteansvorspôdrogende difference i forhold til def tokserede virksomhedsoverskud. Momsforhølelserne for 1994, 1995, 1996 og 1. kvartal 1997 er beregnet som 25 % af den udeholdte omsætning. Afgørelserne er ikke påklaget af tiltalte. Der har under sagen været udarbeldef personundersøgelse. Heri anføres det bl.a., at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom, herunder til at udføre samfundstjeneste. Rettens bemærkningj Ad forhold 1. Tiltalte har forklaret, at han ikke har modtaget årsopgørelser for 1994 og 1995 med de foretagne toksotianer. Af oplysningerne i sagen fremgår det kun, at disse årsopgerelser (nr. 1) skulle være udskrevet henholdsvis 9.10.1995 og 2.12.1996, men ikke hvornår og til hvilken adresse de er udsendt, og hvem der har gIort det. I mangel of nærmere og mere sikre oplysninger på disse i relation til skattelcontrolloven afgørende punkter findes det ikke i så alvorlig sag bevist alene med henvisning til myndighedernes normale udsendelsesprocedure og så lang tid efter, at årsopgørelserne er kommet frem til tiltalte, og han dermed skulle have tilsidesat sin pligt til at underrette skattemyndighederne om de for lave ansættelser. Efter det anførte frifindes tiltalte derfor i dette forhold. Ad forhold 2. Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes mangelfulde regnskabsmateniale og de konstaterede uregelmæssigheder lægges det til grund, at myndighederne har været berettiget til at forhøle momstilsvaret med de i anklageskriftet anførte beløb, der ikke er påklaget of tiltalte. Som følge heraf findes tiltalte forsætligt at hove opgivet urigtige oplysninger om sin omsætning for at unddrage statskassen afgift og er dermed skyldig i overtrædelse of momslovens § 81, stk. 3, If. stk. 1, nr. i. Ingen del of kravene kan, som det er gjort gældende of forsvareren, anses for forældede, idet momsunddragelserne er ensartede og udøvet kontinuerligt, hvorfor de må betragtes som en helhed, Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 425,000 kr, med forvandlingsstrof of hæfte i 60 dage, if. momslovens § 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 50, stk. 2. Under hensyn til sagens karakter og omfang samt tiltaltes gode personlige forhold findes en betinget dorn med vilkår om somfundstjeneste som nedenfor bestemt at kunne finde anvendelse, If. straffelovens § 62, f. § 56, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel 3 måneder. Fuldbyrdelsen of straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse of at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden og at tiltalte udfører samfundstjenste i 60 timer indenfor en længstetid på 6 måneder, i hvilken periode tiltalte undergives tilsyn of Kriminalforsorgen. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr. Forvandlingsstroffen for tillægsbeden er hæfte i 60 dage. Sagens omkostninger, herunder salæret p6 23.000 kr. med tillæg of 25 % moms til den beskikkede forsvarer, advokat Michael V. Kauffmann, skal betales of tiltalte og statskassen hver med halvdelen. østre Landsrets dorn af 22. januar 2001, 22. afdeling, S-31 93-00 Slagelse Rets dorn of 30. august 2000 (55 590/00) er anket of anklagemyndigheden til domfældelse efter onklageskriftet således som det i forhold 2 er berigtiget under domsforhandlingen, samt til skærpelse. T har ariket med påstand om frifindelse. Der er i landsretten afgivet forklaring of tiltalte og vidnet AH., der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten. Forkiaringerne fremgår of retsbogen. Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring of vidnerne BH. og T.l. Forkiaringerne fremgår of retsbogen. Ad forhold 1 Efter bevisførelsen for landsretten, hvorunder vidnerne B.H. og TI. detalleret har forklaret og redegiort for ... Kommunes ekspedition og udsendelsesprocedure vedrørende årsopgørelserne for 1994 og 1995, finder landsretten det godtgjort, at de omhandlede årsopgørelser er afsendt henholdsvis den 30. oktober 1995 og den 16. december 1996, og umiddelbart efterfølgende modtaget of tiltalte på adressen ........ Landsretten har herved tillige henset til, at der ikke er oplyst omstændigheder, der giver anledning til begrundet tvivl om, at opgørelserne er afsendt i overensstemmelse med den tilrettelagte forseridelsesprocedure sammenholdt med, at det efter vidneforklaringerne kan lægges til grund, at kommunen ikke har modtaget returpost fra tiltalte, der først under byretssagen er fremkommet med den indsigelse, at han ikke skulle have modtaget årsopgørelserne, herunder de tidligere fremsendte foreløbige ansættelsesforslag for årene 1994 og 1995. Henset til tiltaltes egen forklaring og til de foreliggende oplysninger om den særdeles utilstrækkelige og mangelfulde bogføring, der har vist store uoverensstemmelser med kasserullerne og som har strakt sig over en forholdsvis lang periode, finder landsretten det bevist -efter den skete bevisførelse - at tiltalte forsætligt har gjort sig skyldig i skatteunddragelse for årene 1994 og 1995. Landsretten finder, at kommunen efter de foreliggende oplysninger om de regnskabsrnæssige bilag og det i øvrigt foreliggende dokurnentotionsmoteriale har været berettiget fil at foretage den rent faktiske skalteonsættelse. Tiltalte, der i øvrigt ikke har fundet grundlag for at påklage ansæffelserne, har ikke bestridt beregningsmetoden og de opgjorte toi. På den angivne baggrund findes tiltalte herefter skyldig i anklageskriftets forhold 1, hvorved bemærkes, at det ikke for skyldsspørgsmålets afgørelse kan tillægges betydning, at 1994 årsopgørelsen ikke indeholder oplysninger om eventuel strafsan ktion. Ad forhold 2 Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at tiltalte af de i dommen anførte grunde er skyldig efter anklogeskriftel. Efter lovovertrædelsernes karakter er der ikke grundlag for at anse nogen of forholdene for forældede. Straffen findes, henset til navnlig omfanget of de begåede lovovertrædelser, passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 måneder. Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke på vilkår om samfundstieneste. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.050.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage. Thi kendes for ret: Tiltalte T straffes med fængsel 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.050.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Jyllandsposten.
Klager over politiet bør lægges i hænderne på en helt uathængig instans - for eksempel en justitsombudsmand. Det fastslår flere jurister, der finder det nuværende klagesystem med statsadvokaterne i den centrale rolle både utilfredsstillende og utilstrækkeligt. Som Jyllands-Posten afdækkede søndag er der, især i København og på Sjælland, stribevis af eksempler på, at vidner, som har overværet politiovergreb, aldrig bliver affiørt, og at sager reelt ikke efterforskes. Og selv om sagerne blot bliver behandlet ved skrivebordet, tager det både måneder og år, før selv banale klager bliver afgjort -og afvist. Advokater, der har erfaring med kiagesystemet, rejser tillige nu alvorlig tvivl om statsadvokaternes uvildighed. En af dem er advokaten Michael von Kauffmann, der peger på, at de samme jurister - i kraft af en turnusordning -cirkulerer mellem stillinger i Justitsministeriet, i politiet og hos anklagemyndigheden, herunder hos statsadvokaturerne. ..... Justitsombudsmanden burde kunne råde over sit eget korps af uathængige jurister og efterforskere, der er trænet i undersøgelser i felten,« siger Kauffmann. Han er primært erhvervsadvokat -og vinder i den rolle de fleste af sine sager. I de tilfælde, hvor han i forbindelse med en straffesag har indgivet klager over politiet, er han derimod »stødt ind i en mur, hvor det er stort set umuligt bare at få sagens dokumenter udleveret,« siger han. Andre advokater tilslutter sig den holdning: »Tilknytnrngen mellem politiet og anklagemyndigheden er her i landet alt for tæt til, at man -efter de almindelige habilitetsregler - kan anse Statsadvokaturen for at være habil i behandlingen af klagesager over politiet,« siger advokat Allan Falk. »Både Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen har flere gange fastslået, at det ikke er tilstrækkeligt, at en myndighed opfatter sig som uathængig. Den skal også over for omverdenen og klagere fremstå som uathængig. Og det er bestemt ikke tilfældet her,« siger han. Også Allan Falk har dårlige erfaringer med det nuværende idagesystem -og Statsadvokaten for København. Blandt andet har han ført sag for en stofmisbruger, som for nylig fik afvist en klage over politivold på trods af: -at de to involverede betjente afgav vidt forskellige forklaringer til statsadvokaten samt at det uathængige Politiklagenævn bad statsadvokaten rejse tiltale mod den ene betjent. Klagenævnet, der formelt skal føre kontrol med statsadvokatens behandling af kiagesager over politiet, viste sig ikke at være til meget mere gavn end en narresut: »1 den konkrete sag har Politiklagenævnet ganske vist demonstreret sin uathængighed ved at erklære sig uenig med statsadvokaten,« siger Allan Falk. »Men for min klient er det imidlertid hip som hap. Klagenævnet kan kun komme med udtalelser, mens beslutningen om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod en politimand, alene ligger hos anklagemyndigheden -og det kom der, som sædvanligt, ikke noget ud af. Jeg mener, at den eneste tilfredsstillende løsning ville være at oprette en separat anklagemyndighed til at tage sig af disse sager,« siger Falk. Frem til 1. januar 1996 blev klager over politiet undersøgt af såkaldte lokalnævn, hvor politiet selv havde afgørende indflydelse. Da sagerne for godt tre år siden overgik til de seks regionale statsadvokater, blev antallet af klager med ét fordoblet i forventning om, at det ville blive lettere at få medhold i politikiager. Det indtryk var forkert. Ni ud afti sager bliver fortsat afvist -nogle sager på et utilstrækkeligt grundlag -og antallet af klager er nu igen næsten halveret. Karsten Hjorth, statsadvokat for København, afviser dog kritikken: -og det gælder også politifolk. Vi kan og skal ikke dømme politifolk alene på baggrund afkiageres udsagn,« siger han. Ingen ønsker dog bevisreglerne ændret. Problemet er den mangelfulde efterforskning, der kan være skyld i, at sager afgøres på et ufuldstændigt grundlag -og at relevante klager afvises, for eksempel fordi vigtige vidner ikke affiøres. Bjørn Elmquist, der som radikal retspolitiker var med til at vedtage ændringen af klagesystemet, er også utilfreds med det nuværende system: »Som politiker følte jeg mig sikker på, at ordningen ville komme til at fungere. Nu kan jeg som advokat konstatere, at den ikke fungerer godt nok, at efterforskningen er mangelfuld, og at statsadvokaterne ikke evner at være tilstrækkeligt uvildige og sætte sig ud over den tætte tilknytning, de har til politiet. Jeg hælder mere og mere til, at der må etableres en anden ordning.« Både Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening og Landsforeningen afBeskikkede Advokater har tidligere -ud fra et principielt synspunkt -kritiseret ordningen for ikke at sikre en tilstrækkelig uvildig behandling af kiagesager rettet mod politiet. Det samme har lektor i strafferet, lic. jur. Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, der i årevis har peget på svagheder ved ordningen. Hans pointe er ikke, at statsadvokaterne bevidst holder hånden over politiet, men at de to myndigheder er »besjælet af samme faglige ideologi« og er præget afsamme »normer, forestillinger og holdninger.« KØB iertflf eksempel forsvarsadvokater. Disse professioners livsanskuelse er præget af en række antagelser, som det er svært at sætte sig ud over: At ressourcestærke personer er mere troværdige end svage. At kriminelle personer ikke er særligt troværdige, at myndigheder og myndighedspersoner har ret, kiagere har uret,« siger Jørn Vestergaard. Han mener, at disse livsanskuelser har særlig betydning, når det gælder om at forholde sig til berettigelsen af klager over politiet. Sagen er jo den, at de mennesker, der klager, ofte har været i politiets søgelys og alene derfor, i anklagernes og politiet øjne, forekommer utroværdige. « »Statsadvokaterne kender deres pappenheimere og kriminelle typer og kan derfor ikke undgå at være forudindtagede, når disse mennesker pludselig klager over politiet. Jeg tvivler på, at statsadvokaterne den ene dag kan retsforfølge disse mennesker -og næste dag objektivt undersøge, hvorvidt de samme mennesker har været udsat for overgreb fra politiets side,« siger Jørn Vestergaard. Statsadvokaternes eneste virkelige forsøg på at markere uathængighed blev gennemført i forbindelse med etableringen af den nye klageordning i 1996. Da blev det aftalt, at politijurister ikke længere skulle kaldes politiassessorer, men i stedet statsadvokatassesorer. Men det er også alt: Det er de samme mennesker. I øjeblikket gør fire politifuidmægtige tjeneste hos Statsadvokaten for København og stort set alle medarbejdere har en fortid i politiet og/eller Justitsministeriet.
28/03/1999 KL. 22:30 AF SIMON ANDERSEN 0G MIKKEL HERTZ
Michael Kauffmann
*Advokat Michael Kauffmann