Skatteret - Landsskatteretten

Advokatfirmaet yder rådgivning om

- virksomheds- og personbeskatning

- skattespørgsmål i forbindelse med f.eks.

a. køb og salg af virksomhed

b. virksomhedsetablering og omdannelse

c. ejendomsinvestering

d. rekonstruktioner

e. generationsskifte m.m.

Vi repræsenterer skatteydere over for ligningsmyndighederne, i skatteankenævn, i Landsskatteretten og i Landsretten samt i Højesteret, hvis det kommer så vidt.

Kontakt gerne advokat Michael von Kauffmann på telefon 33159315 eller pr. e-mail: advokat@kauffmann.dk eller michael@kauffmann.dk 




























































Dansk Arbejdsgiverforening v/ advokat Michael von Kauffmann mod Dansk Typograf-Forbund
Bod 231 Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig vo1dgjft0(* i)(' 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forhjndelse med en overenskomststrdg hjemsendelse. Landsorgan1satonen j Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagbiades Forenings Forhand1ngsorgansaton for Fyens Stjftstjdende (advokat Mjchael y0 Kauffmann)0 Dommere: Bæhrng, Agnete Halmind, Kill (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven E Thomsen og Westergaard0 Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund indkiaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagbiades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende for Arbejdsretten med påstand om, at det pålægges Fyens Stiftstidende at betale cri efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund for brud på gældende overenskomst. De indidagede har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende: Ved Arbejdsrettens dorn afz8. januar 1987 i sag nr. io..gss mellem de samme parter fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt ved den 2. april 1985 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes herfor en bod på 50.000 Icr. til Dansk Typograf-Forbund. I overensstemmelse med forbundets påstand blev spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer henskudt til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej. For tiden efter den 2. april 1985 er betalingsspørgsmålet blevet løst. Derimod opstod der uoverensstemmelse om, hvorvidt der Lilkom de hjemsendte typografer løn for den 2. april 1985. Ved et fællesmøde don 25. maj 1987 enedes parterne om at lade denne uoverensstemmelse afgøre ved faglig voldgift. Fra lonmodtagersicle forbeholdt man sig efterfølgende at indbringe spørgsmålet om bodsansvar fnrArbejdsretten. Ved en opmandskendelse af 7. juli 1987 blev Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummet fra kl; 10.15 til kl. nos. I kendelsen hedder det bla.: »Mandag den 1. april ip8 nedlagde Dansk Typograf.Forbunds medlemmer på Fyens Stiftstidende arbejdet i protest mod gennemførelsen afløv nr. 123 af 31. marts ig8 om fornyelse og forlængelse aficollektive overenskomster og aftaler mv. Dansk Typograf-Forbund har i anden Ihrbindelse erkendt, at denne arbejdsnedlæggelse var overenskomststridig. Mandag aften var der efter dot oplyste uroligheder i Odense som følge aflovens gennemførelse, og tirsdag formiddag drøftede det typografiske personale på Fyens Stiftstidendes sætteri, hvorledes man skulle forholde sig til de begivenheder ude i byen, som fortsat fandt sted som følge af arbejdsmarkedssituationen. Kl. io.iS gik typograferne til fagligt møde, men arbejdet blev genoptaget kl. i.os. Kl. 14 blev de hjemsendt som følge af, at tirsdagsavisen ilcke var gjort færdig til trykning. Ved Arbejdsretten» dorn af a8. januar 1987 blev hjemsendelsen erklæret overenskornststridig, og Fyens Siiftstidende blev Lilpligtet at betale en bod på se.00o kr. til Dansk Typograf-Forbund. Spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer blev henskudt til afgørelse ad fagretlig vej. Dansk Typograf-Forbund har principalt påstået Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at det er uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, når der ses bort fra tidsrummeL 10.15-11.05. Subsidiært har forbundet påstået, at det er uberettiget at foretage løntræk for tidsrummet frem til Id. 10.15. Danske Dagbiades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende har påstået frifindelse. Om begivenhedsforløbet tirsdag den 2. april 1985 er der afgivet forklaring affællestillidsmand i sætteriet Poul Rasmussen og ai teknisk direktør Carsten østerbye. Poul Rasmussen har forklaret, at man på mødet besluttede, at man ikke ville være med til at fremstille tirsdagsavisen. Dette meddelte man ledelsen, men man fik fortsat uddelt tekst også til tirsdagsavisen. Noget af dot kunne jo imidlertid bruges til onsdagsavisen. Det er praksis på bladet, at man holder frokost »efter av-is«, og det kan man sjældent nå før kl. 12. Den pågældende dag holdt man imidlertid frokostpause kl. 12-12.30, og eller pausen gav man påny overfaktoren klar besked om, at tirsdagsavisen ikke ville blive produceret. 1'. Carsten østerbye har forklaret, at tirsdagsavisen var den første, der udkom, i 12 dage. Der havde været voldsomme uroligheder i Odense mandag aften, og ledelsen satte derfor meget ind på at ra tirsdagsavison ud. Kl. 14 manglede man mellem et kvarter og en halv times arbejde i at ill avisen klargjort til trykning. Ca kl. i.3O havde han fra trykkeriet, der ligger godt 3 km fra sætteriet, fået en melding om, at tirsdagsavisen ikke ville blive trykt. Trykkerne havde ikke deltaget i formiddagsmødet på sætteriet, men havde selv holdt møde ved middagstid. Det er rigtigt, at nogle af annoncerne fra tirsdagsavisen nok også kunne bruges om onsdagen, og det samme var formentlig gældende for en del andet materiale. Dansk Typograf-Forbund har gjort gældende, at det under alle omstændigheder må være klart, at der skal betales løn for tiden indtil kl. lois, idet der i dette tidsrum er arbejdet ganske normalt. Efter afslutningen af det faglige møde gjorde typograferne det klart for ledelsen, at man ikke ville producere tirsdagsavisen, men i øvrigt ville arbejde normalt, og ledelsen valgte at lade personalet fortsætte med at arbejde indtil sædvanlig arbejdstids ophør. Det må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at en del af det udførte arbejde også ville have været anvendeligt i onsdagsavisen, og man kunne i øvrigt blot have pålagt typograferne at producere onsdagsavisen, hvis man ikke ville hjemsende dem umiddelbart efter kl. 11.15. Det er ledelsens ansvar, at man fortsat insisterede på, at tirsdagsavisen skulle produceres. Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende har anført, at arbejdsgiverens ledelsesret er krænket, idet nægtelsen af at ville producere tirsdagsavisen må sidestilles med en arbejdsnedilæggelse. Dot må forekomme urimeligt, hvis typograferne skal have løn for den pågældende dag -bortset fra det faglige mode - idet de er nærmest til at bære risikoen for, at de nægtede at producere tirsdagsavisen. Da der ikke er opnået flertal blandt de af parterne valgte voldgifismænd, træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler: Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar 1987 blev det antaget, at hjemsendelsen aftypograferrie måtte betragtes som en reaktion mod deres adfærd med hensyn til produktion aftirsdagsavisen. Det blev ikke anset for bevist, at hjenisendelsen, som virksomheden havde hævdet under arbejdsretssagen, var begrundet i, at det af drifts- og produktionsmæssige grunde ikke var muligt at få produceret onsdagsavisen og påskeavisen. Efter bevisførelsen i denne sag må det lægges til grund, at virksomhedens ledelse efter afslutningen af det faglige møde i sætteriet kl. 11.05 og påny kl. 12.30 blev gjort bekendt med, at typograferne nægtede at fremstille tirsdagsavisen. Ledelsen kunne da have hjemsendt typograferne for resten af arbejdsdagen, men valgte at lade dem blive på arbejdspladsen indtil den normale arbejdstid sluttede i sætteriet kl. 14. Når hertil kommer, at det må anses for godtgjort, at en del af det arbejde, der blev udført med den ikke færdiggjorte tirsdagsavis, ville have været anvendeligt i onsdagsavisen, findes virksomhedens ledelse ikke at kunne unddrage sig betaling for de timer, hvor typograferne arbejdede den pågældende dag. Dette er særlig klart for så vidt angår tiden indtil Id. 10.15, men må også gælde tiden efter det faglige mødes afslutning Id. u.o, idet ledelsen til trods for typografernes tilkendegivelse beholdt dem på arbejdspladsen og kunne have anvendt dem til opgaver, de var villige til at udføre. Som følge af det anførte tages klagernes principale påstand til følge. Med henvisning til, at det ved kendelsen er fastslået, at Fyens Stiftstidende har handlet overenskomststridigt ved uberettiget at have tilbageholdt løn for den 2. april i985, og til, at der ildæ har foreligget en kvalificeret fortolkoingsmæssig tvivl om indklagedes forpligtelse til at betale løn, har klagerne herefter ved klageskrift af 10. september 1987 indbragt sagen for Arbejdsretten til afgørelse af den nedlagte bodspåstand. For Arbejdsretten har teknisk direktør Carsten østerbye forklaret, at det var ledelsens indtryk, at typograferne i sætteriet arbejdede på skrømt hele dagen den 2. april 1985, når man ikke ville lave tirsdagsudgaven. Man anså sig derfor berettiget til at trække typograferne i løn for denne dag. Det drejede sig for typograferue i sætteriet om en samlet lønsum på ca 25.000 kr. Klagerne har til støtte for påstanden anført, at Arbejdsrettens dorn af 28. januar 1987 alene angik spørgsmålet, om Fyens Stiftstidende havde handlet overenskomststridigl ved at hjemsende typograferne ved arbejdstids ophør den 2. april 1985 kl. 14, og om virksomheden i den anledning havde forskyldt bod. Spørgsmålet, om det var berettiget eller uberettiget at trække typograferne i løn for den 2. april 1985, blev der derimod ikke taget stilling til ved dommen, der alene henskød spørgsmålet om opgørelsen af den betaling, typograferne havde krav på under den uberettigede hjemsendelse, til afgørelse afsædvanlig fagretlig vej. Dommen har således ikke taget stilling til det hodsansvar, som gøres gældende under denne sag. Klagerne har videre anført, at opmandskendelsen af 7. juli1987 utvetydigt fastslog, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummmet fra Id. io.15 til kl. ii,os. Ved kendelsen er det således slået fast, at Fyens Stiftstidende har begået overenskomstbrud 'ed ikke at ville betale typograferne løn for disse timer, hvor de var til stede på arbejdspladsen og udførte arbejde, som kunne indgå i fremstillingen af onsdagaavisen. Dette overenskomstbrud må være bodspådragende. For så vidt angår tidsrummet indtil kl. io.15, må dette resultat være utvivlsomt. Men det samme må gælde tidsrummet fra kl. n.05 til arbejdstids ophør kl. 14, idet man fra ledelsens side valgte at lade typograferne blive på arbejdspladsen, uanset at de havde tilkendegivet, at de ikke ville arbejde med stoffet til tirsdagsavisen. Under disse omstændigheder får det uberettigede løntræk karakter af en efterfølgende straffeaktion over for typograferne. Der blev også i dette tidsrum udført arbejde, som kunne være brugt senere, og som del derfor var åbenbart, at der skulle betales løn for. Der er ikke godtgjori formildende omstændigheder. Boden må derfor udmåles under hensyntagen til, at den lønsum, virksomheden ville unddrage typografèrne i sætteriet, androg omkring as.00o lu'. De indkiagede har anført, at Fyens Stiftstidende ved Arbejdsrettens dorn afa8.januar 1987 er idømt bod for det samme forhold, som under denne sag er indbragt for rettei med påstand om bod. Allerede som følge heraf må virksomheden frifinides, da (let følger såvel alretsplejelovens regler om genoptagelse som af almindelige processuelle grundsætninger, at det er udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, medmindre der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. De indklagede har videre anført, at virksomheden handlede i god tro og ikke gjorde sig skyldig i nogen bevidst overtrædelse af overenskomsten, da roan foretog løntræk for den a. april ig8. Denne dag forsøgte man til det sidste at få tirsdagsavisen ud, men måtte konstatere, at det ikke lod sig gøre på grund afrpografernes vægiing ved at arbejde med tirsdagsudgaven. Det arbejde, der blev udfhvt, var værdiløst for virksomheden, og den manglende tirsdagsavis kom til at koste bladet ca. i mio. kr. Under disse omstændigheder kan det ikke bebrejdes virksomheden -der efter arbejdsretlig praksis kun er forpligtet til at betale løn for brugbart arbejde .. at man foretog løntræk som sket. Der er i hvert fald hverken sket bevidst tilsidesættelse af overenskomsten eller handlet groft uagtsomt, hvilket må være forudsætningen for, at der kan pålægges virksomheden bod. Arbejdsretten sical udtale: Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar1987 i sag nr. 10.955 mellem parterne i nærværende sag fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt ved den 2. april 1985 ved normal arbejdstids ophør kl. 14 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes for dette overenskomstbrud en bod på 50.ooo kr. til Dansk 'I'ypegraf-Forbund. 1 modsætning hertil vedrører bodspåstanden i nærværende sag det forhold, at det ved en faglig voldgift er fastslået, at det var uberettiget af Fyens Stiftstidende at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummet fra kl. io.i til kl. n.e, d.v.s. for en tid, der lå forud for hjemsendelsen. Som anfbri afkiagerne har den tidligere dom således ikke taget stilling til det bodsansvar, der gøres gældende under den foreliggende sag. De indkiagedes påstand om frifindelse med henvisning til, at det som almindelig regel er udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, kan derfor ikke tages til følge. Efter det resultat, som oprnanden under den faglige voldgift nåede til, må det lægges til grund, at Fyens Stiftstidende handlede overenskomststridigt ved at trække typograferne i løn for den 2. april 1985. En sådan underkendelse ved en faglig voldgift af en parts handlemåde er imidlertid ikke i sig selv ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skal være bodspådragende. Afgørende i så henseende er efter arbejdsretlig praksis, om vedkommende part må antages at have været Idar over, at den handlede overenskomststridigt, eller dog må antages at have udvist en sådan uagtsomhed, at et bodsansvar må. skønnes at være en rimelig reaktion på overenskornstbruddet. Ved opmandskendelsen er lagt til grund, at Fyens Stiftstidendes ledelse kunne have hjernsendt typograferne tidligere end sket den pågældende dag, men valgte at lade dem blive indtil normal arbejdstids ophør kl. 14, og at en del af det udførte arbejde ville have været anvendeligt i avisen den følgende dag. Med henvisning hertil udtaler oprnanden, at ledelsen ikke kunne unddrage sig betaling for de timer, hvori typograferne arbejdede den pågældende dag, og at dette er særlig klart for så vidt angår tiden indtil det faglige møde kl. io.zg. men også må gælde tiden efter mødets afslutning kl. nos. På denne baggrund finder Arbejdsretten, at i hvert fald underkendelsen ved den faglige voldgift alløntrækket Ihr de timer forud for det faglige mødes begyndelse kl. ie.i5, i hvillce der blev arbejdet normalt, må bevirke, at bod er forskyldt. Efter det foreliggende findes boden at burde fastsættes til i.eeo ki'. T h i k endes forret: Til Dansk Typograf-Forbund skal Fyens Stiftstidende betale en bod på 15.000 kr. De indklagede skal betale sagens omkostninger, 2.00e Icr., til Arbejdsretten. Officielle noter (* i) Henvisninger: PerJacobsen 5.442, s.488 og s.626, note 95, Knud illum s.316, K 87.285 K.86.127, K.10.955 (A 1987, s.58). 

advokat michael kauffmann
Michael Kauffmann