Retssagsførelse

Advokat Michael Kauffmann kan repræsentere virksomheder, foreninger og personer under

  • Retssager i Byret, Landsret og Højesteret
  • EF-domstolen
  • Den Europæiske Menneskeretsdomstol
  • Voldgiftssager
  • Tvistighedsnævnet
  • Afskedigelsesnævnet
  • Forligsforhandlinger m.v.

Advokatfirmaet bistår i den forbindelse med ansøgning om eventuel

  • Retshjælp
  • Fri proces
  • Evt. økonomisk dækning under fagorganisation

Kontakt gerne advokat Michael von Kauffmann for en nærmere drøftelse. Tlf. 33159315. E-mail: advokat@kauffmann.dk eller michael@kauffmann.dk





















Advokat Michael von Kauffmann HØJESTERETS DOM afsagt onsdag (len 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Mtffler) mod Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjeinniestyre) (advokat Michael von Kauffrnann) I tidligere instans er afsagt dorn af østre Landsrets 22. afdeling den 22. december 2008. I pådønimelsen hai' deltaget fern dommere: Borge Dahl. Peter Blok. Jytte Scharling. Niels Grubbe og Hanne Schmidt. Pstande Appellanten. Region Sjælland, der med ankeforhehold har opfyldt landsrettens dom, har nedlagt pistand om, at indstævnte, Dronning Ingrids Flospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre. skal betale 2.460.087 kr. med tillæg afprocesrente af 1.998.643 lu'. fra den 2. oktober 2006 og af461.444 kr. fra den 27. december 2006. Dronning Ingrids Hospital har påstâet frifindelse, subsidiært betaling af et mindre belob. Anbringender gion Sjælland har ikke for Højesteret gjort gældende. at betalingsforpligtelsen for As anbringelse på Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland (tidligere Sikringsanstalten) og på Psykiatrisk Hospital Risskov phviler Dronning Ingrids Hospital. Det gores - - alene gældende. at den del af hospitalets krav Ø tilbagebetaling, der vedrører As anbringelse Ø Sikringsafdeliugen i Nykøbing Siællancl niere end 5 r forud for hospitalets sagsanlæg mod Storstrøms Amt den 3. oktober 2006. er forældet efter 1908-loven om forældelse. Pûstatiden er Ø den baggrund opgjort ti! 2,460.087 Icr.. der er den beregnede betaling vedrørende As anbringelse på Sikringsafdelingen i perioden fra den 15. december 1999 til den 2. oktober 2001. Til stotte for. at demie ciel af hospitalets krav på tilbagebetaling er forældet. liar regionen anfort. at der ikke fra det tidligere Vestsjællands Amt foreligger cii skylderkendelse. Brevet af 6. april 2006. hvorved Sygehus Vestsjælland. Psykiatrisk Center, meddelte Dronning Ingrids Hospital. at Psykiatrisk Center ville folge afgørelsen fra Indenuigs- og Sundhedsministeriet. et' afgivet imcle.u cieti forudsætning. at betalingsforpligtelsen lå hos Storstrøms Amt. Det var således en forudsætning. at Storstrøms Amt hæftede for betalingen. Heller ikke hospitalets indbringelse afspørgsmålet om betaling foi' Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan begrunde, at forældelsen er a [brudt. Det bestrides endvidere, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt blev udskudt på grund af uvidenhed hos Grønlands Hjemnmestyi'e (nu Grønlands Selvstyre) om grundlaget foi' anbringelsen af A Ø Sikringsafdelingeti. Dronning Ingrids Hospital må have været klar over, at anbringelsen skyldtes dommen afsagt alRetten i Vordingborg. der blev staclfæstet af østre Landsret, hvilket b!.a. ses af de nu fremlagte oplysninger om kontakten til myndigheder i Grouland. Tvivl om i'etlige spørgsmål vedrørende betalingen kan ikke fore til. at begyndelsestidspunktet foi' forældelsen suspencleres efter § 3 i forældelsesloven al 1908. Dronning Ingrids Hospital har gjort gældende. at hospitalets krav på tilbagebetaling afudgifterne fil As ophold på Sikringsafdelingen i perioden december 1999 til oktober 2001 ikke er forældet, idet hospitalet liai' erhvervet Vestsjællands Amts anerkendelse af at ville tilbagehetale det erlagte helob for perioden. Erkendelsen fremgår af brevet af 6. april 2006 fra Vestsjællands Amt og kreditnotnen af I. juni 2006. Vestsjællands Amt har disponeret på egne vegne, og loftet blev afgivet med vjdeii om. at Storstrøms Amt ikke ville vedkende sig betalingsforpligtelsen. Vestsjællands Amt måtte derfor være klar over, at der efterfølgende kunne opstå problemer med at indkræve beløbet hos Storstrøms Amt. Vestsjællands Amt har stiltiende givet afkald på at påberåbe sig forældelse afcien del af kravet, der måtte være forældet. Forældelsesfristen blev endvidere udskudt efter korrespondancen mellem hospitalet og Vestsjællands Amt i 2004 oim hvem der havde hetalingsforpligtelseti. idet dette forte til en aftale mellem parterne om forelæggelse afspørgsmålet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Herved har Vestsjællancls Ann givet hospitalet rimelig anledning til ikke at iværksætte yderligere forælclelsesafbryciende processkridt. Dronning Ingrids Hospital har endelig anført. at forældelsesfristen er suspenderet efter i 90Slovens § 3, idet hospitalet var i utliregnelig uvidenhed oui sit krav. Hospitalet fik sAiettes ikke oplysning om det afgørende faktiske forhold -nemlig grundlaget for As ophold p Sikringsafdelingen -og et sådant kendskab er heller ikke dokumenteret ved tie nu fremlagte oplysninger. Forældelsesfristen lober derfor først fra det tidspunkt. hvor hospitalet ved sædvanlig agtpågivenhed var i stand til at fordre Sit krav betalt. Dette tidspunkt er i 2004. jf. Jens Møller Jensens forklaring. Forældelsesfristen kan i øvrigt tidligst være begyndt at lobe efter den 15. marts 2000. idet forste opkrævning for As ophold på Sikringsafdelingen blev sendt ved brev af 15. marts 2000. Supplerende sagsfremstilling Af udskrifter afjournaler fra Sikringsafdelingen fremgår bla.. at en socialrådgiver ved Amtshospitalet i Vordingborg i december 1999 orienterede Kriminalforsorgen i Nunk samt Nunk Kommune om. at A var overført til Sikringsafdelingen. Ifølge et brev af 19. juni 2000 har Amntshospitalet i Nykøbing Sjælland meddelt Nuuk Kommune. at A blev indlagt soni mentalobservand den 16. december 1999, og at lian ikke havde fået endelig dorn endnu. Den 25.januar 2001 meddelte en socialrådgiver ved Sikringsafdelingen ifølge ournahidskrifterne telefonisk kommunen. at A havde Thet en anbringelsesdont. og at hans bolig i Grønland derfor kunne opsiges. Af et referat af et mode atholdt den 13. juni 2001 mellem Dronning Ingrids Hospital og Psykiatrisk Center. Sygehus Vestsjælland, fremgAr det bl.a.. at ansatte ved Dronning Ingrids -z Hospital blev orienteret om de grønlandske patienters tilstand. Det fremgår ikke. at aubringelsesgrundlaget for A blev drøftet. Af et brev af 3. maj 2001 fra politiet i Nuuk fremgår det, at påtale for de forhold. som A var sigtet for i Grønland, blev opgivet som folge af den danske dorn. Politimesteren i Grønland har i et brev af 21 april 2009 oplyst. at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at Droirning Ingrids Hospital blev underrettet om deime påtaleopgivelse eller om. at anbringelsen af A i Sikringsafdelingen skete i medfør af en dansk dom. Hej esterets begrundelse og resultat For Højesteret er sagen begrænset til et spørgsmål om forældelse af en ciel af Dronning Ingrids Hospitals tuba gebeta1íngskrav Det er uoplyst. hvornår de enkelte betalinger har fundet sted. Efter oplysningerne om fakturering kan der tidligst være betalt et beløb efter hospitalets modtagelse af fakturaen af 15. marts 2000 fra Vestsjællancls Amt. Jens Møller Jensen. som i tiden fra den 1. november 2001 til cieii 1. februar 2008 var hospi - ta Ischefved Dronning Ingrids Hospital. har forklaret. at hospitalet ikke modtog underretning om. at A var blevet anbragt på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland i medfør af en dansk dom. og at Dronning Ingrids Hospital forst i 2004 blev klar over dette. Denne forklaring har støtte i udtalelsen af 21. april 2009 fra Politimesteren i Grønland. Det afRegion Sjælland for Højesteret fremlagte materiale vedrørende kontakter bl.a. mellem Sikriiigsafde!ingen og Dronning Ingrids Hospital og mellem Sikringsafdelingen og Nunk Kommune sancisynliggor ikke. at Dronning Ingrids Hospital eller Grønlands Hjeminestyre (nu Grønlands Selvstyre) ï øvrigt modtog oplysning om. at A var anbragt på Sikringsafdelingen i medfør af en dansk dorn. Højesteret finder, at clot herefter m lægges til grund. at Dronning Ingrids Hospital (Grønlands Hjeminestyre) forst i 2004 blev bekendt med de omstændigheder. som gjorde. at hospitalet ikke var forpligtet til at betale for As ophold på Sikringsafdelingen. Der er heller ikke grundlag for at fastslå. at Dronning Ingrids Hospital Gronlands Hemmest re) burde være blevet bekendt med disse omstændigheder på et tidligere tidspunkt. Foræ!delsesfuisten efter 1908- loven kan herefter først regnes fra et tidspunkt i 2004 If. lovens § 3. I ovrigt må forældelseafristens udløb anses for udskudt ved henveiidelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblil på afgorelse of, hvem betalingspligten påhvilede, idet denne henvendelse skete efter Vestsjællands Amts brev afS. anuar 2005, hvori amtet henviste til nodvendigheden af en sådan inddragelse of Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriets endelige afgørelse forelå den 19. januar 2006. og foræklelsen må anses for afbrudt ved Vestsjællands Amts brev of 6. april 2006, hvis indhold efter det forudgående forløb og opfolguingen med udstedelse afkreditnota i hvert fald må forstås som en skylderkendelse. f. 1908-lovens § 2. 2. pkt. Der er således ikke indtrådt forældelse for nogen del of det tilbagebetalingskrav. som Region Sjælland ved landsrettens dorn blev dømt til at betale til Dronning Ingrids Hospital. Højesteret tager herefter hospitalets frifmndelsespåstand til folge. Thi kendes for ret: Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre frifindes. I sagsonikostninger for Højesteret skal Region Sjælland inden 14 dage efter denne højesteretsdomus afsigelse betale 125.000 kr. til Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre. Belohet forrentes efter rentelovens § S a. Advokat Michael Kauffmann 



Senere ændringer til afgørelsen
j GÆLDENDE j
Redaktionel note
(* 2) Offentliggjort Arbejdsretligt Tidsskrift 1988, side 85
DOM nr 3039 af 19/12/1988 Beskæftigelsesministeriet
Yderligere oplysninger >
Resume
Ved en arbejdsretsdom isag j0.955 5128. januar1987 var det lastslået, at en virksomheds hjemsendelse alarbejdere var overenskomststridig og
bodspådraende. Spørgsmålet om betaiingafløn til arbejdere varhenvist tilsædvanlig fagretilg behandling. Ved en faglig voldgiftskendelse blev det
fastslået, at virksomhedens væg]rig imod at betale kin for den daghjemsendelsen havde fundetsted, havde været uberettiget, bortset fra et tidsrum fra
kl. io.ig til kl. ii.os hvor arbejderne havde holdt fagligt møde.
Under en flyarbejdsretssag var der nedlagtpåstand om bod foi' virksomhedensløntilbageholdelse.
Udtalt, at en imderkendelse afen parts handlemåde ved faglig voldgift ikke isig selv er ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skai være
bodspådragende. Med henvisning til voldgiftskcndelsens bemærkning om, at det varsærligt klart, at virksomheden lirke kunne unddrage sig betaling
forså vidt angår tiden indtil det faglige møde, fandtes bod dog] dette tilfælde at være forskyldt. Boden fastsat til 15.000 Icr.
Bod 231 Overenskomstbrud og bod pålagt0Faglig voldg1ft0(' i)( 2) Bod pålagt
arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i
forbindelse med en overenskomststridig
hjemsendelse0 Landsorganisationen j
Danmark for Dansk Typograf-Forbund
(konsulent Morten Ulrich) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Danske Daghiades
Forenings Forhandlingsorganisation for
Fyens Stiftstidende (advokat Michael y0
]auffmann)0 Dommere: Bæhring, Agnete
Halmind, Kill (retsformand), Alibæk Petersen,
Strube, Sven E Thomsen og Westergaard0
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagbiades
Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende for Arbejdsretten med påstand om, at det pålægges Fyens Stiftstidende at betale en efter
rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund for brud på gældende overenskomst.
De indkiagede har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar 1987 sag nr. 10.955 mellem de santme parler fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt
ved den . april 1985 at have hjemsendt de ansatte typograf'er og idømtes herfor en bod på 5e.ooo kr. til Dansk Typograf-Forbund. i overensstemmelse
med forbundets påstand blev spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer henskudt til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.
For tiden efter den 2. april 1985 er betalingsspørgsmålet blevet løst. Derimod opstod der uoverensstemmelse om, hvorvidt der tilkom de hjemsendte
typografer løn for den 2. april 1985. Ved et fællesmøde den 25. maj 1987 enedes parterne om at lade denne uoverensstemmelse afgøre ved faglig voldgift.
Fra lønmodtagerside forbeholdt man sig efterfølgende at indbringe spørgsmålet om bodsansvar for Arbejdsretten.
Ved en opmandskendelse af . juli 1987 blev Danslce Dagbiades Forenings Forhandlingsorganisation l'or Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at
det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra tidsrummet frakl; 10.15 til kl. 11.05. 1 kendelsen hedder det bla.:
»Mandag den i. april 1985 nedlagde Dansk Typograf-Forbunds medlemmer på Fyens Stiftstidende arbejdet i protest mod gennemførelsen aflov nr. 123
af 31. marts 19850m fornyelse og forlængelse afkollektive overenskomster og aftaler m.v. Dansk Typograf-Forbund har i anden forbindelse erkendt, at
denne arbejdsnedlæggelse var overenskomststridig.
Mandag aften var der efter det oplyste uroligheder i Odense som ['01go al' lovens gennemførelse, og tirsdag formiddag drøftede det typografiske
personale på Fyens Stiftstidendes sætteri, hvorledes man skulle forholde sig til de begivenheder ude i byen, som fortsat fandt sted som følge af
arbejdsmarkedssituationen. Kl. ie.i gik typografei-ne til fagligt møde, men arbejdet blev genoptaget kl. n.og. Kl. 14 blev de hjemsendt som følge af, at
tirsdagsavisen il<ke var gjort færdig til trykning.
Ved Arbejdsretlens dorn afz8. januar 1987 blev hjemsendelsen erldæret overenskomststridig, og Fyens Stiftstidende blev tilpligiet at betale en bod på
50.000 Icr. til Dansk Typograf-Forbund. Spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer blev henskudt til afgørelse ad fagretlig vej.
Dansk Typograf-Forbund har principalt påstået Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Sti i'tstidende tilpligtet at anerkende,
at det er uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, når der ses bort fra tidsrummet ie.i5-ii.05. Subsidiært har forbundet påstået, at det er
uberettiget at foretage løntræk for tidsrummet frem til Id. io.15.
Danske Dagblade» Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende har påstået frifindelse.
Om begivenhedsforløbet tirsdag den 2. april 1985 er der afgivet forklaring af fællestillidsmand i sætteriet Poul Rasmussen og af'teknisk direktør
Carsten østerbye.
Poul Rasmussen har forklaret, at man på mødet besluttede, at man ikke ville være med til at fremstille tirsdagsavisen. Dette meddelte man ledelsen, men man fik fortsat uddelt tekst også til tirsdagsavisen. Noget al det kunne jo imidlertid bruges til onsdagsavisen. Det er praksis på bladet, at man
holder frokost »efter avis«, og det kan man sjældent nå før kl. 12. Den pågældende dag holdt man imidlertid frokostpause kl. 12-12.30, og efter pausen
gav man på fly overfaktoren klar besked om, at tirsdagsavisen ikke ville blive produceret.
Carsten østerbye har forklaret, at tirsdagsavisen var den første, der udkom, i ia dage. Der havde været voldsomme uroligheder i Odense mandag aften,
og ledelsen satte derfor meget ind p5. at få tirsdagsavisen ud. Kl. i4 manglede man mellem et kvarter og en halv times arbejde i aL få avisen klargjort til
trykniig. Ca kl. 12.30 havde han fra trykkeriet, derligger godt 3 km fra sætteriet, raet en melding om, at tirsclagsavisen ikke ville blive trykt. Trykkerne
havde dike deltaget i forrniddagsmødet på sætteriet, men havde selv holdt møde ved middagstid. Det er rigtigt, at nogle af annoncerne fra
tirsdagsavisen nok også kunne bruges om onsdagen, og det samme var formentlig gældende for en del andet materiale.
Dansk Typograf-Forbund har gjort gældende, at det under alle omstændigheder må være klart, at der skal betales løn for tiden indtil kl. io.i, idet der i
dette tidsrum er arbejdet ganske normalt. Efter afslutningen al' det faglige møde gjorde typograferne det klart for ledelsen, at man ikke ville producere
tirsdagsavisen, men i øvrigt ville arbejde normalt, og ledelsen valgte at lade personalet fortsætte med at arbejde indifi sædvanlig arbejdstids ophør. Det
må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at en del af det udførte arbejde også ville have været anvendeligt i nnsdagsavisen, og man kunne i øvrigt blot
have pålagt typograferne at producere onsdagsavisen, hvis man ikke ville hjemsende dem umiddelbart efter kl. n.i. Det er ledelsens ansvar, at roan
fortsat insisterede på, at tirsdagsavisen skulle produceres.
Danske Dagblades Fnrenings Forhandhingsorganisation for Fyens Stiftstidende har anført, at arbejdsgiverens ledetsesret er krænket, idet nægtelsen af
at ville producere tirsdagsavisen må sidestilles med en arbejdsnedlæggelse. Det må forekomme urimeligt, hvis typograferne skal have løn for den
pågældende dag -bortset fra det faglige møde - idet de er nærmest til at bære risikoen for, at de nægtede at producere tirsdagsavisen.
Da der ikke er opnået flertal blandt de al' parterne valgte voldgiftsmænd, træffes afgørelsen al' opmanden, der udtaler:
Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar 1987 blev det antaget, at hjemsendelsen aftypograferne måtte betragtes som en reaktion mod deres adfærd med
hensyn til produktion al' tirsdagsavisen. Det blev ikke anset for bevist, at hjemsendelsen, som virksomheden havde hævdet under arbejdsretssagen, var
begrundet i, at det al' drifts- og produktionsmæssige grunde ikke var muligt at få produceret onsdagsavisen og påskeavisen.
Efter bevisførelsen i denne sag må det lægges til grund, at virksomhedens ledelse efter afslutningen af det faglige møde i sætteriet kl. ii.og og påny kl.
12.30 blev gjort bekendt med, at typograferne nægtede at fremstille tirsdagsavisen. Ledelsen kunne da have hjemsendt lypograferne for resten al'
arbejdsdagen, men valgte at lade dem blive på arbejdspladsen indtil den normale arbejdstid sluttede i sætteriet kl. 14. Når hertil kommer, at det må.
anses for godtgjort, at en del af del arbejde, der blev udført med den ikke færdiggjorte tirsdagsavis, ville have været anvendeligt i onsdagsavisen, findes
virksomhedens ledelse ikke at kunne unddrage sig betaling foi' de timer, hvor typograferne arbejdede den pågældende dag. Dette er særlig klart for så
vidt angår tiden indtil kl. 10.15, men må også gælde tiden efter det faglige mødes afslutning kl. ii.o5, idet ledelsen til trods Ihr typografernes
tilkendegivelse beholdt dem på arbejdspladsen og kunne have anvendt dem til opgaver, de var villige til at udføre.
Som følge af det anførte tages klagernes principale påstand til følge.
Med henvisning til, at det ved kendelsen er fastslået, at Fyens Stiftstidende har handlet overenskomststridigt ved uberettiget at have tilbageholdt løn foi'
den 2. april 1985, og til, at der ikke har foreligget en lcvalificeret fortolkningsmæssig tvivl om indidagedes forpligtelse til at betale løn, har klageme
herefter ved klageskrift afio. september 1987 indbragt sagen for Arbejdsretten til afgørelse af den nedlagte bodspåstand.
For Arbejdsretten har teknisk direktør Carsten østerbye forklaret, at det var ledelsens indtryk, at typograferne i sætteriet arbejdede på skrømt hele
dagen den 2. april 1985, når man ilc.ke ville lave tirsdagsudgaven. Man anså sig derfor berettiget til at trække typograferne i løn for denne dag. Det
drejede sig for typograferne i sætteriet om en samlet lønsum på ca. 25.000 kr.
Kiagerne har til støtte for påstanden anført, atArbejdsrettens dom af 28. januar 1987 alene angik spørgsmålet, om Fyens Stiftstidende havde handlet
ovei'enskomststridigl ved at hjemsende Lypograferne ved arbejdstids ophør den 2. april 1985 kl. og om virksomheden i den anledning havde
forskyldt bod. Spørgsmålet, om det var berettiget eller uberettiget at trække typograferne i løn for den 2. april 1985, blev der derimod ikke taget stilling
til ved dommen, dej' alene henskød spørgsmålet om opgørelsen af den betaling, typograferne havde krav på under den uberettigode hjemsendelse, til
afgørelse afsædvanlig fagretlig vej. Dommen har således ikke taget stilling til det hodsansvar, som gores gældende under denne sag.
Klagerne har videre anført, at opmandskendelsen af 7. juli 1987 utvetydigt fastslog, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april
1985, bortset fra tidsi'ummmet fra Id. ie.ig til kl. n.o. Ved kendelsen er det således slået fast, at Fyens Stiftstidende har begået overenskomstbrud ved
ikke at ville betale typograferne løn for disse timer, hvor de var til stede på arbejdspladsen og udførte arbejde, som kunne indgå i fremstillingen af
onsdagsavisen. Dette overenskomstbrud må være bodspådragende. For så vidt angår tidsrummet indtil kl. 10.15, må dette resultat være utvivlsomt. Men
det samme må gælde tidsrummet fra kl. 11.05 til arbejdstids ophør kl. i,idet man fra ledelsens side valgte at lade typograferne blive på arbejdspladsen,
uanset at de havde tilkendegivet, at de ikke ville arbejde med stoffet til tirsdagsavisen. Under disse omstændigheder får det uberettigede Iøntræk
karakter af en efterfølgende straffeaktion over for typograferne. Der blev også i dette tidsrum udført arbejde, som kunne være brugt senere, og som det
derfor var åbenbart, at der skulle betales løn for. Der er ikke godtgjort formildende omstændigheder. Boden må derfor udmåles under hensyntagen til,
at den lønum, virksomheden ville unddrage typografèrne i sætteriet, androg omkring a.ooo kv.
De indkiagede har anført, at Fyens Stiftstidende ved Arbejdsretlens dom afz8. januar 1987 er idørnl bod for del samme forhold, soin under denne sag er
indbragt for rotten med påstand om bod. Allerede som følge heraf må virksomheden l'rifindes, da det følger såvel al' retsplejelovens regler om
genoptagelse som af almindelige processuelle grundsætninger, at det er udelukket at føre retssag om samme reisforhold lu gange, medmindre der
foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.
De indkiagede har videre anført, at virksomheden handlede i god tro og ikke gjorde sig skyldig i nogen bevidst overtrædelse af overenskomsten, da man
foretog løntræk for den 2. april 1985. Denne dag forsøgte man til det sidste at få tirsdagsavisen ud, men målte konstatere, at det ildce lod sig gore på
grund aftypografernes vægring ved at arbejde med tirsdagsudgaven. Det arbejde, der blev udfrt, var værdiløst for virksomheden, og den manglende
tirsdagsavis kom til at koste bladet ca. i mio. icr. Under disse omstændigheder kan det ikke bebrejdes virksomheden -der efter arbejdsretlig praksis kun
er forpligtet til at betale løn for brugbart arbejde - at man foretog løntræk som sket. Der er i hvert fald hverken sket bevidst tilsidesættelse al'
overenskomsten eller handlet groft uagtsomt, hvilket må være forudsætningen for, at der kan pålægges virksomheden bod.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved Arbejdsrettens dorn af 28. januar1987 i sag nr. 10.955 mellem parterne i nærværende sag fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet
overenskomststridigt ved den 2. april 1985 ved normal arbejdstids ophør Id. 14 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes for dette
overenskomstbrud en bod på 50.000 icr. ifi Dansk Typograf-Forbund. i modsætning hertil vedrører bodspåstanden i nærværende sag det forhold, at det
ved en faglig voldgift er fastslået, at det var uberettiget al' Fyens Stiftstidende at foretage løntræk for den 2. april .1985, bortset fra tidsrummet fra kl.
10.15 til kl. ii.o5, d.v.s. for en tid, der lå forud for hjemsendelsen. Som anferi al' Idagerne har den tidligere dorn således ikke taget stilling til det
bodsansvar, der gøres gældende under den foreliggende sag. De inidkiagedes påstand om frifindelse med henvisning til, at det som almindelig regel er
udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, kan derfor ikke tages til folge.
Efter det resultat, som opinanden under den faglige voldgift nåede til, må det lægges til grund, at Fyens Stiftstidende handlede overenskomststridigt
ved at trække typograferne i løn for den a. april 1985. En sådan underkendelse ved en faglig voldgift af en parts handlernåde er imidlertid ikke i sig selv
ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skal være bodspâdragende. Afgørende i så henseende er efter arbejdsretlig praksis, om
vedkommende part må antages at have været Idar over, at den handlede overenskomststridigt, eller dog må antages at have udvist en sådan
uagtsomhed, at et bodsansvar må skønnes al være en rimelig reaktion på nverenskomstbruddet.
Ved opmandslcendelsen er lagt til grund, at Fyens Stiftstidendes ledelse kunne have hjemsendt typograferne tidligere end sket den pågældende dag, men valgte at lade dem blive indtil normai arbejdstids ophø.r Id. 14, og at en del af det udførte arbejde ville have været anvendeligt i avisen den følgende
dag. Med henvisning hertil udtaler oprnanden, at ledelsen ikke lcunne unddrage sig betaling for de timer, hvori lypogralbrne arbejdede den pågældende
dag, og at dette er særlig klart for så vidt angårtiden indtil det faglige møde kl. io.i, men også må gælde tiden efter mødets afslutning kl. n.o.
På denne baggrund finder Arbejdsretten, at i hvert fald underkendelsen ved den faglige voldgift al' løntrældcet Ihr de timer forud for det faglige mødes
begyndelse Ici. 10.15, i hvilke der blev arbejdet normalt, må bevirke, at boder l'orskyldL Efter det foreliggende findes boden. at burde fastsættes til 15.000
kv.
T h i Ic e n d e s fo r r e t:
Til Dansk Typograf-Forbund skal Fyens Stiftstidende betale en bod på 15.000 kr.
De indklagede skai betale sagens omkostninger, 2.ooo Icr., til Arbejdsretten.
Officielle noter
(*i) Henvisninger: PerJacobsen s.442, s.488 og s.626, note 95, Knud Illum s.316, K 87.285 K.86.127, K.lo.955 (A :1987, s.58).
Ii
Retsinformatiori.dk er indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver Vælg site adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Der er ogsa adgang til
Folketingets dokumenter og beretninger fra Folketingets Ombudsmand.
På retsinformation.dk anvendes der ikke cookies.
Om Retsinformation Kontakt FAQ Om EU API Illgllghedserldæring
r.: Y,J: ,,..T .
I.',

 

stoet-knaek-cancer
© 2020 Kauffmann.dk