Nyheder - OBS

Kilde: Højesteret.


Højesterets dom af 14. august 2015 -

En ejerforening, som vi repræsenterer, blev stævnet af en af medlemmerne, som mente, at man i foreningen skulle stemme med 1 stemme pr. ejerlejlighed og ikke med samme vægt som fordelingstallene. Vedtægternes bestemmelse om afstemningsmetode var uklar og selvmodsigende. Som administrator havde vi  vurderet, at i et sådan tilfælde, måtte man henholde sig til normalvedtægten, som gælder generelt for ejerforeninger, der ikke selv har egne vedtægter. Normalvedtægten bestemmer, at man skal stemme efter fordelingstal.

Der er tale om en ejerforening beliggende på en af Danmarks dyreste adresser i Gentofte kommune, og lejlighedernes værdi antoges at ville blive påvirket betydeligt, afhængig af, om den største lejlighed, alene havde samme stemmeværdi, som den mindste lejlighed i kælderen (1 stemme pr. lejlighed), eller om retten ville nå frem til, at man skal stemme efter fordelingstal (størrelsen af de enkelte lejligheder m.v.).

Byretten fastslog, at vi som administrator havde vurderet korrekt, og at man i foreningen skulle stemme i overenstemmelse med reglerne i normalvedtægten, altså efter fordelingstal, da foreningens egne vedtægter var uklare. Sagsøgerinden var dog utilfreds med byrettens dom og ankede sagen til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse og fastslog, at afstemning skulle ske med stemmevægt, som fordelingstallene. Ejeren af den lille kælderlejlighed til en værdi af måske nogle få millioner, kunne derfor ikke stemme med samme vægt, som ejeren af en af det store lejligheder højere oppe i ejendommen.

Sagsøgerinden havde under forløbet afholdt et bestyrelsesmøde, hvor hun alene deltog, og under bestyrelses-mødet  "valgte" hun sig selv som ny formand. Hun "besluttede" samtidig at overdrage administrationen til en af hende valgt anden administrator. Hun skrev samtidig til ejerforeningens bankforbindelse og meddelte, at adgang og råderet over foreningens bankkonto skulle overføres til hende og den af hende udpegede administrator.

Vi måtte efter aftale med ejerforeningen derfor, efter forgæves at have rejst indsigelse overfor banken, indbringe bankens disponering for pengeinstitutankenævnet og klage over, at banken uden behørig legitimation havde overført råderetten over foreningens konto til sagsøgerinden.

Sagsøgerindens advokat havde i øvrigt under byretssagen optrådt på en sådan måde, at foreningen klagede over ham til Advokatnævnet.

Ejerforeningen fik medhold i Pengeinstitutankenævnet, og banken og sagsøgerinden måtte betale en mindre erstatning dækkende et beløb, som sagsøgerinden uberettiget havde trukket på kontoen. Sagsøgerindens advokat blev idømt en bøde i Advokatnævnet. Endelig fastslog byret og landsret, at søgsøgerindens disponering over ejerforeningens bankkonto og administration var ulovlig og hun blev pålagt at betale sagsomkostninger.

Sagen tog mere end 3 år at komme igennem, kostede mange penge og var en relativ stor belastning for alle i foreningen. 

Da der nu foreligger en endelig ankedom, som fastslår, at normalvedtægten skal bruges ved uklarhed, har sagen haft en vis principiel betydning, idet der her i landet er et ikke ubetydelig antal ejerforeninger med uklare vedtægter, og erfaringen viser, at man i mange ejerforeninger har problemer med dårligt formulerede afstemningsregler mm.


Forbud nedlagt mod brug af kopieret navn - Rettens kendelse af 10. november 2012
 

Retten bestemte den 10. november 2012, at der kunne nedlægges forbud mod en restauratør i Roskilde, som i foråret 2012 begyndte at kalde sig Rosies Restaurant m.v. Restauratøren i Roskilde havde samtidig fået "sit navn" registreret som binavn (ekstra navn til selskabets hovednavn) i Selskabsstyrelsen mv.

Restaurant Rosie McGees i København, som på 20. år med succes har drevet en af Danmarks største restauranter, mente sine rettigheder krænket. I følge restaurant Rosie McGees forsøgte restauratøren i Roskilde at fremså som et filial af dem, med samme koncept, blot i en billigere og mindre udgave.

Flere gæster tog fejl af stedere, hvilket gav problemer, idet de 2 virksomheder havde forskellig serviceniveau og prispolitik m.v. Rosie Mcgees bad os repræsentere dem og da restauratøren i Roskilde ikke frivilligt ville ændre navn, blev sagen indbragt for retten.

Den 10. november 2012 bestemte retten, at der kunne nedlægges forbud mod restauratøren i Roskilde og dennes brug af navnet Rosie m.v., idet restauratøren i Roskilde søgte at udnytte en gennem 20 år opbygget goodwill tilhørende Rosie McGees mv.

Restauratøren i Roskilde måtte herefter ændre navn og acceptere ikke at benytte et navn, som kunne forveksles med Rosie McGees, såvel som restauratøren i Roskilde måtte afstå sit domænenavn "Rosies.dk" og betale en godtgørelse.

 

Vi repræsentere flere gange om året flygtninge og asylansøgere i Flygtningenævnet. Senest har vi bistået en udenlandsk kvinde, som politiet først havde tilbageholdt og Udlændingestyrelsen efterfølgende bestemt skulle udvises af Danmark.

Kvinden oplyste bl.a., at hendes yngste datter var blevet bortført og at kidnapperne forlangte en større pengesum betalt, samt at hun skulle tage med dem til Danmark og arbejde som prostitueret og tjente penge til dem.

Flygtningennævnet kunne ikke meddele asyl, idet kvinden i hjemlandet kunne søge myndighedernes hjælp, såvel som hun kunne søge bistand fra lokale NGO-organisationer. Men kvinden blev imidlertid ikke pålagt at udrejse inden for en kort frist, idet Udlændingestyrelsen skulle hjælpe kvinden i henhold til særregler om bistand til "handlede kvinder".


Grønlands Selvstyre mod Region Sjælland - Højesterets dom af 20. oktober 2010 - Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 246
 

Som advokat for Grønlands Selvstyre har vi i oktober 2010 i Højesteret fået medhold i en erstatningssag mod Region Sjælland som medførte, at regionen måtte tilbagebetale ca. 18.000.000,00 kr. til Grønland.

Sagen drejede sig kort fortalt om, hvem som har betalingsforpligtigelsen for en grønlandsk psykisk syg patient, som opholdt sig på et hospital i Danmark til observation. Grønland betalte regionen for observationen.

Under opholdet i Region Sjællands væretægt begik den grønlandske patient en alvorlig forbrydelse og blev af en dansk domstol dømt til ophold på en sikringsanstalt og forvaring.

Spørgsmålet, som Østre Landsret i første instans i erstatningssagen mod Region Sjælland skulle tage stilling til, drejede sig om, hvem som skulle betale den relative høje udgift til at holde patienten under forvaring efter at patienten var dømt for den kriminelle handling i syddanmark.

Region Sjælland mente, at Grønlands Selvstyre skulle afholde udgiften på knap 3 mio. kr. pr. år i ca. 5 år og påstod i øvrigt, at en del af kravet var forældet.

Vi mente, at da handlingen var begået i Danmark under et af Grønlands Selvstyre betalt ophold på et hospital i Region Sjælland, så havde regionen ansvaret for patienten og den afledte udgift.

Østre Landsret gav Grønlands Selvstyre ret og dømte Region Sjælland til at refundere selvstyret den udlagte samlede udgift på ca. 18 mio. kr. inkl. renter og omkostninger.

Region Sjælland, der var repræsenteret af advokater fra Bech-Bruun, ankede sagen til Højesteret for så vidt angår en del af kravet, idet de i Højesteret påstod, at en del af kravet var ældre en 5 år og forældet.

Højesteret var enig med os i, at Grønlands Selvstyre ikke var gjort bekendt med den grønlandske patients kriminelle handlig i Danmark og at forældelsesfristen i øvrigt var suspenderet samt at ingen del af kravet var forældet.

Højsteret stadfæstede landsrettens dom og dømte Region Sjælland.

Grønlands Selvstyre modtog herefter ca. 18 mio. kr. fra regionen.


Kontakt gerne advokat Michael Kauffmann på tlf. 33159315 eller pr. e-mail: michael@kauffmann.dk eller advokat@kauffmann.dk for yderligere information. 






Forsvarer Michael von Kauffmann:

28/03/1999 l(L. 22:30 i TLFØJ TL LÆSEUSTE AF SIMON ANDERSEN OG MIKKEL HERTZ

Klager over politiet bør lægges i hænderne på en helt uathængig instans - for eksempel en justitsombudsmand. Det fastslår flere jurister, der finder det nuværende kiagesystem med statsadvokaterne i den centrale rolle både utilfredsstillende og utilstrækiceligt. Som Jyllands-Posten afdækkede søndag er der, især i København og på Sjælland, stribevis af eksempler på, at vidner, som har overværet politiovergreb, aldrig bliver affiørt, og at sager reelt ikke efterforskes. Og selv om sagerne blot bliver behandlet ved skrivebordet, tager det både måneder og år, før selv banale klager bliver afgjort -og afvist. Advokater, der har erfaring med kiagesystemet, rejser tillige nu alvorlig tvivl om statsadvokaternes uvildighed. En af dem er advokaten Michael von Kauffmann, der peger på, at de samme jurister - i kraft af en turnusordning -cirkulerer mellem stillinger i Justitsministeriet, i politiet og hos anklagemyndigheden, herunder hos statsadvokaturerne. ri; råde over sit eget korps af uathængige jurister og efterforskere, der er trænet i undersøgelser i felten,« siger Kauffmann. Han er primært erhvervsadvokat -og vinder i den rolle de fleste af sine sager. I de tilfælde, hvor han i forbindelse med en straffesag har indgivet klager over politiet, er han derimod »stødt ind i en mur, hvor det er stort set umuligt bare at få sagens dokumenter udleveret,« siger han. Andre advokater tilslutter sig den holdning: »Tilknytningen mellem politiet og anklagemyndigheden er her i landet alt for tæt til, at man -efter de almindelige habilitetsregler - kan anse Statsadvokaturen for at være habil i behandlingen af klagesager over politiet,« siger advokat Allan Falk. »Både Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen har flere gange fastslået, at det ikke er tilstrækkeligt, at en myndighed opfatter sig som uathængig. Den skal også over for omverdenen og Magere fremstå som uathængig. Og det er bestemt ikke tilfældet her,« siger han. Også Allan Falk har dårlige erfaringer med det nuværende idagesystem -og Statsadvokaten for København. Blandt andet har han ført sag for en stofmisbruger, som for nylig fik afvist en klage over politivold på trods af: -at de to involverede betjente afgav vidt forskellige forklaringer til statsadvokaten, KØB -samt at det uathængige Politiklagenævn bad statsadvokaten rejse tiltale mod den ene betjent. Klagenævnet, der formelt skal føre kontrol med statsadvokatens behandling af klagesager over politiet, viste sig ikke at være til meget mere gavn end en narresut: »1 den konkrete sag har Politiklagenævnet ganske vist demonstreret sin uathængighed ved at erklære sig uenig med statsadvokaten,« siger Allan Falk. »Men for min klient er det imidlertid hip som hap. Klagenævnet kan kun komme med udtalelser, mens beslutningen om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod en politimand, alene ligger hos anklagemyndigheden -og det kom der, som sædvanligt, ikke noget ud af. Jeg mener, at den eneste tilfredsstillende løsning ville være at oprette en separat anklagemyndighed til at tage sig af disse sager,« siger Falk. Frem til 1. januar 1996 blev klager over politiet undersøgt af såkaldte lokalnævn, hvor politiet selv havde afgørende indflydelse. Da sagerne for godt tre år siden overgik til de seks regionale statsadvokater, blev antallet af klager med ét fordoblet i forventning om, at det ville blive lettere at få medhold i politiklager. Det indtryk var forkert. Ni ud afti sager bliver fortsat afvist -nogle sager på et utilstrækkeligt grundlag -og antallet af klager er nu igen næsten halveret. Karsten Hjorth, statsadvokat for København, afviser dog kritikken: -- - - Ruine Devises. I dette läiiä gæIr dë at man ski! 6ëVise 1611l1d -og det gælder også politifolk. Vi kan og skal ikke dømme politifolk alene på baggrund afkiageres udsagn,« siger han. Ingen ønsker dog bevisreglerne ændret. Problemet er den mangelfulde efterforskning, der kan være skyld i, at sager afgøres på et ufuidstændigt grundlag -og at relevante klager afvises, for eksempel fordi vigtige vidner ikke affiøres. Bjørn Elmquist, der som radikal retspolitiker var med til at vedtage ændringen af klagesystemet, er også utilfreds med det nuværende system: »Som politiker følte jeg mig sikker på, at ordningen ville komme til at fungere. Nu kan jeg som advokat konstatere, at den ikke fungerer godt nok, at efterforskningen er mangelfuld, og at statsadvokaterne ikke evner at være tilstrækkeligt uvildige og sætte sig ud over den tætte tilknytning, de har til politiet. Jeg hælder mere og mere til, at der må etableres en anden ordning.« Både Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening og Landsforeningen afBeskikkede Advokater har tidligere -ud fra et principielt synspunkt -kritiseret ordningen for ikke at sikre en tilstrækkelig uvildig behandling af kiagesager rettet mod politiet. Det samme har lektor i strafferet, lic. jur. Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, der i årevis har peget på svagheder ved ordningen. Hans pointe er ikke, at statsadvokaterne bevidst holder hånden over politiet, men at de to myndigheder er »besjælet af samme faglige ideologi« og er præget afsamme »normer, forestillinger og holdninger. « KØB eksempel forsvarsadvokater. Disse professioners livsanskuelse er præget af en række antagelser, som det er svært at sætte sig ud over: At ressourcestærke personer er mere troværdige end svage. At kriminelle personer ikke er særligt troværdige, at myndigheder og myndighedspersoner har ret, kiagere har uret,« siger Jørn Vestergaard. Han mener, at disse livsanskuelser har særlig betydning, når det gælder om at forholde sig til berettigelsen af klager over politiet. Sagen er jo den, at de mennesker, der klager, ofte har været i politiets søgelys og alene derfor, i anklagernes og politiet øjne, forekommer utroværdige.« »Statsadvokaterne kender deres pappenheimere og kriminelle typer og kan derfor ikke undgå at være forudindtagede, når disse mennesker pludselig klager over politiet. Jeg tvivler på, at statsadvokaterne den ene dag kan retsforfølge disse mennesker -og næste dag objektivt undersøge, hvorvidt de samme mennesker har været udsat for overgreb fra politiets side,« siger Jørn Vestergaard. Statsadvokaternes eneste virkelige forsøg på at markere uathængighed blev gennemført i forbindelse med etableringen af den nye klageordning i 1996. Da blev det aftalt, at politijurister ikke længere skulle kaldes politiassessorer, men i stedet statsadvokatassesorer. Men det er også alt: Det er de samme mennesker. I øjeblikket gør fire politifuidmægtige tjeneste hos Statsadvokaten for København og stort set alle medarbejdere har en fortid i politiet og/eller Justitsministeriet. 

Advokat Michael von Kauffmann
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag (len 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Mtffler) mod Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjeinniestyre) (advokat Michael von Kauffrnann) I tidligere instans er afsagt dorn af østre Landsrets 22. afdeling den 22. december 2008. I pådønimelsen hai' deltaget fern dommere: Borge Dahl. Peter Blok. Jytte Scharling. Niels Grubbe og Hanne Schmidt. Pstande Appellanten. Region Sjælland, der med ankeforhehold har opfyldt landsrettens dom, har nedlagt pistand om, at indstævnte, Dronning Ingrids Flospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre. skal betale 2.460.087 kr. med tillæg afprocesrente af 1.998.643 lu'. fra den 2. oktober 2006 og af461.444 kr. fra den 27. december 2006. Dronning Ingrids Hospital har påstâet frifindelse, subsidiært betaling af et mindre belob. Anbringender gion Sjælland har ikke for Højesteret gjort gældende. at betalingsforpligtelsen for As anbringelse på Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland (tidligere Sikringsanstalten) og på Psykiatrisk Hospital Risskov phviler Dronning Ingrids Hospital. Det gores - - alene gældende. at den del af hospitalets krav Ø tilbagebetaling, der vedrører As anbringelse Ø Sikringsafdeliugen i Nykøbing Siællancl niere end 5 r forud for hospitalets sagsanlæg mod Storstrøms Amt den 3. oktober 2006. er forældet efter 1908-loven om forældelse. Pûstatiden er Ø den baggrund opgjort ti! 2,460.087 Icr.. der er den beregnede betaling vedrørende As anbringelse på Sikringsafdelingen i perioden fra den 15. december 1999 til den 2. oktober 2001. Til stotte for. at demie ciel af hospitalets krav på tilbagebetaling er forældet. liar regionen anfort. at der ikke fra det tidligere Vestsjællands Amt foreligger cii skylderkendelse. Brevet af 6. april 2006. hvorved Sygehus Vestsjælland. Psykiatrisk Center, meddelte Dronning Ingrids Hospital. at Psykiatrisk Center ville folge afgørelsen fra Indenuigs- og Sundhedsministeriet. et' afgivet imcle.u cieti forudsætning. at betalingsforpligtelsen lå hos Storstrøms Amt. Det var således en forudsætning. at Storstrøms Amt hæftede for betalingen. Heller ikke hospitalets indbringelse afspørgsmålet om betaling foi' Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan begrunde, at forældelsen er a [brudt. Det bestrides endvidere, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt blev udskudt på grund af uvidenhed hos Grønlands Hjemnmestyi'e (nu Grønlands Selvstyre) om grundlaget foi' anbringelsen af A Ø Sikringsafdelingeti. Dronning Ingrids Hospital må have været klar over, at anbringelsen skyldtes dommen afsagt alRetten i Vordingborg. der blev staclfæstet af østre Landsret, hvilket b!.a. ses af de nu fremlagte oplysninger om kontakten til myndigheder i Grouland. Tvivl om i'etlige spørgsmål vedrørende betalingen kan ikke fore til. at begyndelsestidspunktet foi' forældelsen suspencleres efter § 3 i forældelsesloven al 1908. Dronning Ingrids Hospital har gjort gældende. at hospitalets krav på tilbagebetaling afudgifterne fil As ophold på Sikringsafdelingen i perioden december 1999 til oktober 2001 ikke er forældet, idet hospitalet liai' erhvervet Vestsjællands Amts anerkendelse af at ville tilbagehetale det erlagte helob for perioden. Erkendelsen fremgår af brevet af 6. april 2006 fra Vestsjællands Amt og kreditnotnen af I. juni 2006. Vestsjællands Amt har disponeret på egne vegne, og loftet blev afgivet med vjdeii om. at Storstrøms Amt ikke ville vedkende sig betalingsforpligtelsen. Vestsjællands Amt måtte derfor være klar over, at der efterfølgende kunne opstå problemer med at indkræve beløbet hos Storstrøms Amt. Vestsjællands Amt har stiltiende givet afkald på at påberåbe sig forældelse afcien del af kravet, der måtte være forældet. Forældelsesfristen blev endvidere udskudt efter korrespondancen mellem hospitalet og Vestsjællands Amt i 2004 oim hvem der havde hetalingsforpligtelseti. idet dette forte til en aftale mellem parterne om forelæggelse afspørgsmålet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Herved har Vestsjællancls Ann givet hospitalet rimelig anledning til ikke at iværksætte yderligere forælclelsesafbryciende processkridt. Dronning Ingrids Hospital har endelig anført. at forældelsesfristen er suspenderet efter i 90Slovens § 3, idet hospitalet var i utliregnelig uvidenhed oui sit krav. Hospitalet fik sAiettes ikke oplysning om det afgørende faktiske forhold -nemlig grundlaget for As ophold p Sikringsafdelingen -og et sådant kendskab er heller ikke dokumenteret ved tie nu fremlagte oplysninger. Forældelsesfristen lober derfor først fra det tidspunkt. hvor hospitalet ved sædvanlig agtpågivenhed var i stand til at fordre Sit krav betalt. Dette tidspunkt er i 2004. jf. Jens Møller Jensens forklaring. Forældelsesfristen kan i øvrigt tidligst være begyndt at lobe efter den 15. marts 2000. idet forste opkrævning for As ophold på Sikringsafdelingen blev sendt ved brev af 15. marts 2000. Supplerende sagsfremstilling Af udskrifter afjournaler fra Sikringsafdelingen fremgår bla.. at en socialrådgiver ved Amtshospitalet i Vordingborg i december 1999 orienterede Kriminalforsorgen i Nunk samt Nunk Kommune om. at A var overført til Sikringsafdelingen. Ifølge et brev af 19. juni 2000 har Amntshospitalet i Nykøbing Sjælland meddelt Nuuk Kommune. at A blev indlagt soni mentalobservand den 16. december 1999, og at lian ikke havde fået endelig dorn endnu. Den 25.januar 2001 meddelte en socialrådgiver ved Sikringsafdelingen ifølge ournahidskrifterne telefonisk kommunen. at A havde Thet en anbringelsesdont. og at hans bolig i Grønland derfor kunne opsiges. Af et referat af et mode atholdt den 13. juni 2001 mellem Dronning Ingrids Hospital og Psykiatrisk Center. Sygehus Vestsjælland, fremgAr det bl.a.. at ansatte ved Dronning Ingrids -z Hospital blev orienteret om de grønlandske patienters tilstand. Det fremgår ikke. at aubringelsesgrundlaget for A blev drøftet. Af et brev af 3. maj 2001 fra politiet i Nuuk fremgår det, at påtale for de forhold. som A var sigtet for i Grønland, blev opgivet som folge af den danske dorn. Politimesteren i Grønland har i et brev af 21 april 2009 oplyst. at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at Droirning Ingrids Hospital blev underrettet om deime påtaleopgivelse eller om. at anbringelsen af A i Sikringsafdelingen skete i medfør af en dansk dom. Hej esterets begrundelse og resultat For Højesteret er sagen begrænset til et spørgsmål om forældelse af en ciel af Dronning Ingrids Hospitals tuba gebeta1íngskrav Det er uoplyst. hvornår de enkelte betalinger har fundet sted. Efter oplysningerne om fakturering kan der tidligst være betalt et beløb efter hospitalets modtagelse af fakturaen af 15. marts 2000 fra Vestsjællancls Amt. Jens Møller Jensen. som i tiden fra den 1. november 2001 til cieii 1. februar 2008 var hospi - ta Ischefved Dronning Ingrids Hospital. har forklaret. at hospitalet ikke modtog underretning om. at A var blevet anbragt på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland i medfør af en dansk dom. og at Dronning Ingrids Hospital forst i 2004 blev klar over dette. Denne forklaring har støtte i udtalelsen af 21. april 2009 fra Politimesteren i Grønland. Det afRegion Sjælland for Højesteret fremlagte materiale vedrørende kontakter bl.a. mellem Sikriiigsafde!ingen og Dronning Ingrids Hospital og mellem Sikringsafdelingen og Nunk Kommune sancisynliggor ikke. at Dronning Ingrids Hospital eller Grønlands Hjeminestyre (nu Grønlands Selvstyre) ï øvrigt modtog oplysning om. at A var anbragt på Sikringsafdelingen i medfør af en dansk dorn. Højesteret finder, at clot herefter m lægges til grund. at Dronning Ingrids Hospital (Grønlands Hjeminestyre) forst i 2004 blev bekendt med de omstændigheder. som gjorde. at hospitalet ikke var forpligtet til at betale for As ophold på Sikringsafdelingen. Der er heller ikke grundlag for at fastslå. at Dronning Ingrids Hospital Gronlands Hemmest re) burde være blevet bekendt med disse omstændigheder på et tidligere tidspunkt. Foræ!delsesfuisten efter 1908- loven kan herefter først regnes fra et tidspunkt i 2004 If. lovens § 3. I ovrigt må forældelseafristens udløb anses for udskudt ved henveiidelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblil på afgorelse of, hvem betalingspligten påhvilede, idet denne henvendelse skete efter Vestsjællands Amts brev afS. anuar 2005, hvori amtet henviste til nodvendigheden af en sådan inddragelse of Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriets endelige afgørelse forelå den 19. januar 2006. og foræklelsen må anses for afbrudt ved Vestsjællands Amts brev of 6. april 2006, hvis indhold efter det forudgående forløb og opfolguingen med udstedelse afkreditnota i hvert fald må forstås som en skylderkendelse. f. 1908-lovens § 2. 2. pkt. Der er således ikke indtrådt forældelse for nogen del of det tilbagebetalingskrav. som Region Sjælland ved landsrettens dorn blev dømt til at betale til Dronning Ingrids Hospital. Højesteret tager herefter hospitalets frifmndelsespåstand til folge. Thi kendes for ret: Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre frifindes. I sagsonikostninger for Højesteret skal Region Sjælland inden 14 dage efter denne højesteretsdomus afsigelse betale 125.000 kr. til Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre. Belohet forrentes efter rentelovens § S a. Advokat (H) Michael von Kauffmann 

















Michael Kauffmann fører også sager med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)